Det er især, smykker, elektronik, designermøbler og designerlamper, der er stjålet af indbrudstyve hen over julen.
“Vi har anmeldelser på hele 23 juleindbrud og de fleste er begået i Sønderborg – og der er nogle enkelte i Gråsten og Nordborg”, siger Mads Hansson fra det lokale politi.
Kort efter midnat efter juleaften ser vidner indbrudstyve forlade et hus i Goethesgade i Sønderborg.
“Vidnerne siger, at der er tale om to mænd med huer og mørkt tøj, som bærer to designerstole ud i en sølvgrå bil. Det ene vidner mener, det er en såkaldt kassevogn og det andet mener, det er en nyere personbil”, siger Mads Hansson til SønderborgNYT. Indbruddet skete den 25. december kl. 17.18, hvor alarmen gik.
Politiet vil gerne høre fra flere eventuelle vidner.
“Vi vil altid meget gerne høre fra vidner til indbrud. Også selvom man mener, at det, som man har set, er bagateller. Det kan jo være lige dén oplysning, der giver os ideen til, hvem gerningsmanden er”, siger Mads Hansson.
Politiet har nummer 1-1-4.