Foreningen NORDEN vil markere landsforbundets 100 års jubilæum

4. april 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Foreningen NORDEN, Sønderborg/Gråsten afdelingen, vil bidrage til markeringen af landsforbundets 100 års jubilæum i år, med en række lokale arrangementer.

Lokalafdelingen har netop fået bevilget 15.000 kroner af kommunens kulturudvalg til hjælp til disse aktiviteter, der kulminerer med en konference i samarbejde med biblioteket i MultiKulturhuset den 24. oktober med professor Uffe Østergaard som hovedtaler og med en efterfølgende paneldebat, skriver foreningen.

Ved foreningens generalforsamling i Knøs Gård orienterede formanden, Jens Peter Thestrup, om en travl møde-og rejsesæson i ind-og udland blandt andet i samarbejde med Sprogforeningen, Grænseforeningen og biblioteket.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Lokalafdelingen har endvidere stået for flere læsekredse og i juni gennemføres en bustur til Bergen og Stavanger”, oplyste formanden der kunne konstatere at lokalafdelingen grundlæggende er en sund og livskraftig forening med et stabilt medlemstal.

Kassereren, Jette Langballe, aflagde regnskab, og som ny næstformand valgtes Anna Birgitte Gautier, mens Bent Emgren fortsatte i bestyrelsen sammen med formanden samt sekretæren Helle Munk og Bente Kreilgaard.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...