Forfatter Linda Lassen skriver om udsatte mennesker

Forfatter Linda Lassen
Forfatter Linda Lassen
1. marts 2023 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

I februar udkom bogen ‘Den Skyldige’, som er den nyeste bogudgivelse fra vores lokale forfatter, Linda Lassen. Bogen er inspireret af en uopklaret drabssag fra Sønderborg i 1967, hvor den 78-årige antikvitetshandler, Antik-Andersen, blev dræbt i Perlegade.

Linda Lassen er født og opvokset i Odense og efter en tur til Grønland, tog hun til i Gråsten, hvor hun har boet siden 2010 og Sønderjyllands historie og hendes egne erfaringer som tilflytter, skinner igennem i ’Den skyldige’.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Min hovedperson er jo tilflytter og der har jeg da kunnet bruge mine egne erfaringer som tilflytter. Hver eneste familie, næsten, i Sønderjylland har en historie, der  fører tilbage og det der med at være på den ene eller den anden side – i den ene eller anden krig – er jo også noget, der ikke bare er en historie der er død, den lever jo fuldstændig i dag, så på den måde kan man næsten ikke bo i Sønderjylland uden at have den her historie med sig”, siger Linda Lassen i et tv-interview til SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Linda Lassen har udgivet flere end 40 bøger og det er særligt udsatte mennesker, der har skabt en rød tråd i hendes forfatterskab.

”Mit fokus – gennem mit forfatterskab – har nok hele vejen igennem været udsatte mennesker, som har den der følelse af måske ikke helt at høre til og have svært ved at komme med i fællesskabet, eller bliver holdt ude eller selv føler, at de bliver holdt ude, det er jo ikke altid det er rigtigt, men det er de følelser, de har”, siger Linda Lassen til SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se hele tv-interviewet med Linda Lassen her på SønderborgNYT TV, hvor du kan høre mere om bogen ’Den skyldige’ og høre om hendes mangeårige forfatterskab.