Global Awards har valgt forfatteren Ove C. Kronborg til Historic Book Author of the Year for the 2024/25 GLOBAL Awards. Han blev tidligere valgt som World War 2 Author of the Year 2024 i Scandinavian Business Awards 2024.
Tidligere politiinspektør, Ove C. Kronborg, er militærhistoriker og bor i Høruphav. Han har tidligere udgivet en række bøger om 2. Verdenskrig, som kritikere har fremhævet for den grundige research, dokumentation og hans måde at fremstille begivenhederne.
I november 2024 udgav han sit nye 700 sider store historiske værk, Oder Fronten, om den tyske 9. armés kampe i 1945 mod overlegne sovjetiske styrker langs Oder floden, Seelower Höhen for at spærre vejen til den tyske hovedstad Berlin, samt om arméens undergang i Halbe Kessel.
Den handler om tidsrummet fra den 30. januar frem til 8. maj 1945, som bliver den tyske 9. armes undergang.
“Russerne var på vej mod Berlin fra øst og det lykkedes dem at lave tre brohoveder. Modstanden fra tysker var begrænset, fordi de effektive våben var sendt ud til fæstninger i vest. Russerne rykkede hele 500 kilometer frem på bare 19 dage. Så måtte de vente ved Oder-floden, så de kunne få forsyninger. De var jo langt bagud”, sagde Ove C. Kronborg ved et Airforce Memorial Center Als-arrangement i Guderup.
“På den vestlige side af Oder, samler tyskerne i division, som bliver sendt i kamp. Men den består af både soldater og civile, som er dårligt udrustede. Nogle med geværer der ikke virkede, andre med geværer, der ikke var ammunition til og hertil kom jo, at en del af soldaterne ikke havde kamperfaring og det havde civile heller ikke”.
Blandt mange andre interviewede han den mangeårige tidligere tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher, der som 18-årig ingeniørsoldat deltog i de afsluttende kampe.