Forlænger stressforløbet Åben og Rolig for Unge

Pressefoto
Pressefoto
2. maj 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Åben og Rolig for Unge er et gruppeforløb til unge i alderen 15-25 år med fokus på at reducere symptomer på stress og give deltagerne redskaber til at håndtere hverdagen. En evaluering af effekten af Åben og Rolig for Unge viser, at det virker umiddelbart efter afslutning af forløb.

Viden om langtidseffekten af Åben og Rolig for unge er derimod begrænset, og derfor har Sundhedsudvalget besluttet at forlænge projektet med et år.

”Stress hos unge er et alvorligt problem, og derfor giver det rigtig god mening at forlænge tilbuddet for at få mere viden om langtidseffekterne. Det vil give os et bedre beslutningsgrundlag for at vurdere, om Åben og Rolig for Unge er den rette indsats til målgruppen”, siger udvalgsformand Didde Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med forlængelsen vil der blive indsamlet data tre måneder efter deltagerne har afsluttet forløbet.

”Resultaterne fra Åben og Rolig for Unge viser samlet set, at indsatsen er med til at forbedre de unges mentale trivsel på flere forskellige parametre. Det giver også et billede af, at der fortsat er behov for indsatser til fremme af unges mentale sundhed og det er det, vi siger ja til nu”, siger næstformand Bo Kleis Christensen.

Resultater fra Åben og Rolig for Unge:

– 78 pct. af deltagerne oplever en reduktion i stress

Artiklen fortsætter under annoncen

– 98 pct. af deltagerne får redskaber og strategier, som de kan bruge i hverdagen

– 96 pct. af deltagerne føler sig bedre i stand til at arbejde videre med egne udfordringer efterfølgende.

Evalueringen viser desuden positiv effekt på en række andre parametre med stor betydning for den samlede mentale sundhed:

– 74 pct. af deltagerne oplever en reduktion i angst

– 64 pct. af deltagerne oplever en reduktion i depression

– 66 pct. af deltagerne oplever en øget livskvalitet.

17. maj 2024 Erhverv, Gråsten

Ophørssalget hos design-VEST i Gråsten går forrygende og nu kan du spare 50 procent

17. maj 2024 Erhverv

Siden marts måned har butikken design-VEST, som ligger på Torvet i Gråsten, haft ophørssalg, fordi ejeren, Hans Kurt, har valgt at lukke butikken senere på året. For at sætte ekstra skub i ophørssalget kan der nu spares 50 procent på interiør og fashion. ”Vi har haft en rigtig god start på vores ophørssalg og særligt […]

Læs mere...