Fornyelser i markeringen af Dybbøldagen

7. april 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Idrætshøjskolen i Sønderborg er blevet en del af markeringen af Slaget i Dybbøl og tanken er at Mindesammenkomsten på Dybbøldagen den 18. april tager udgangspunkt i forskellige emner hvert år. Her i 2023 vil emnet være ’Soldatens liv’.

Dagen begynder med flaghejsning ved Dybbøl Mølle klokken 8.

Klokken 10 lægges der kranse og buketter ved Fællesgravene på Dybbøl Banke ved deltagelse af æreskommandoer samt æresgæster fra Tyskland og Danmark. Herefter en kort mindeandagt ved feltpræst fra Hjemmeværnet, Ulla Skou.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne militære markering vil være åben for alle interesserede. Det nye er, at Alssundgymnasiet, Statsskolen og idrætshøjskolen deltager med deres elever for at skabe helhed og forståelse for hele dagens markering.

Frihedshallen

12.30-14.30  ’Dengang og Nu’ – et arrangement i Frihedshallen.

“Vi er oppe på 600 tilmeldte, så der er bestemt stor interesse for Dybbøldagen”, sagde højskoleforstander Michael Willemar forleden til SønderborgNYT.

Via breve og historiske fakta om soldaterlivet i 1864 og interviews af soldater fra Slesvigske Fodregiment sammenkædes vilkårene fra datidens og nutidens krigszoner. Dertil kommer filmklip om krigen i 1864 og vor tids moderne krige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil være samtalesalon under ledelse af ansatte hos Idrætshøjskolen, med Tom Buk-Swienty, forfatteren af bl.a. “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als”, samt Slesvigske Musikkorps omkring livet som soldat.

Eftermiddagen akkompagneres af musik med Slesvigsk Musikkorps og der vil også være fællessange og sidst på eftermiddagen fra ca. kl. 14.30-15.30 er der med kaffebord, som koster 60 kroner.

Ønsker du at deltage i arrangementet i Frihedshallen, så er der åbent for tilmelding på ihs.dk frem til den 14. april.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...