Forpremiere på Joey Moes thriller i Kinorama i Sønderborg

Joey Moes thriller skal på lærredet i Sønderborg: Foto: Ole Kæhler
Joey Moes thriller skal på lærredet i Sønderborg: Foto: Ole Kæhler
12. februar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag eftermiddag var Joye Moe på besøg i Kinorama i Borgen, hvor hans afgangsfilm fra filmuddannelsen på Super 8 bliver vist i marts måned. Rigtigt mange kender Joye Moe som musiker og sanger, men da Coronaen lukkede Danmark ned, stod hans musikliv stille.

”Når jeg er ude og spille, så bliver jeg inspireret til at skrive nye sange og sådan kørte det. Altså satte Corona tingene på pause. Når det sker, så er der nogle, der finder et lærred og begynder at male, andre skriver en bog og jeg skrev filmmanuskripter”, siger Joey Moe til SønderborgNYT og tilføjer, han altid har haft en passion for film.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg sendte dem til Super 8 i Aarhus og blev ringet op en dag, hvor jeg var i træningscentret og fik at vide, jeg var kommet ind på instruktøruddannelsen. Dér græd jeg. Jeg blev så rørt over, at jeg skulle til at lære en hel masse og uddannelsen til filminstruktør er den eneste uddannelse, jeg har taget indtil nu”, siger han.

”Jeg savnede at lære noget, som jeg ikke vidste noget om og filmarbejde var ukendt land”.

Han fortæller videre, at havde det handlet om musik, så ville han nok ikke have dukket op i Sønderborg inden en koncert.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er rigtigt vigtigt for mig, at der er pænt mange, som ser min film. Det har været en lang proces at lave den og jeg er rigtigt spændt på, hvordan biografgængerne tager imod den, fordi man skal helt frem til slutningen, inden brikkerne falder på plads og alting giver mening”, siger instruktør Joey Moe.

Efter premiere på hele fem kortfilm siden 2021 er Joey Moe blevet udklækket fra den aarhusianske filmuddannelse Super 8. Hvor andre elever går ud med en kortfilm som visitkort, har Joey Moe sammen med produceren, Jasmin Jiramani, helt usædvanligt formået at skabe en spillefilm, Ripple.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ripple fik verdenspremiere på den amerikanske genrefestival, Beyond Fest, i oktober sidste år og er siden vist i Milano. Snart kan filmen ses også ses i Danmark hvor den får premiere i en række biografer den 14. marts.

I Kinorama i Borgen er der forpremiere på 10. marts klokken 16 og der vil Joey Moe også være i Sønderborg.

Ripple er en psykologisk thriller. Med tematikken ’den enes død, den andens brød’ kommer publikum på en rejse i true crime-universet. Titlen betyder dominoeffekt og refererer her til true crime-industrien, der lukrerer på andre menneskers værste mareridt og risikerer selv at forherlige vold.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...