Forskningens Døgn: Bestil en forsker

26. februar 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Hvordan virker solcelleanlæg egentlig?

Kan de tåle skygge?

Hvilken type solcelleanlæg skal man vælge?

Disse spørgsmål og flere bliver besvaret, når lektor Kasper M. Paasch fra Institut for Mekanik og Elektronik på SDU i Sønderborg tilbyder et online-foredrag om den nyeste viden og forskning inden for solceller.

Kasper M. Paasch har en ph.d. i optimering af store solcelleanlæg, og forsker i solcelleanlæg til daglig. Der skulle derfor være god mulighed for at få noget med sig hjem, uanset om man er gymnasieelev eller boligejer, der står for at investere i solceller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frit valg for foredrag

Forskere, der ligesom Kasper M. Paasch brænder for at dele deres viden, står klar til at komme på besøg online i dit hjem, på din arbejdsplads eller et helt tredje sted. I det syddanske tilbyder 30 forskere et foredrag.

Alle forskerbesøg foregår i lyset af corona online i år. Til gengæld er foredragene gratis. De kan bestilles gennem Bestil en Forsker-ordningen, som er en del af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn.

Alle kan booke

Artiklen fortsætter under annoncen

Uddannelses- og Forskningsministeriet arrangerer festivalen, og i alt er der over 200 forskellige foredrag med forskere fra hele landet at vælge imellem. Eftersom forsker-besøgene i år kun foregår online, kan alle foredragsholdere bookes af alle – uanset bopæl.

“Jeg håber, at der er mange, der vil gøre brug af tilbuddet. Det seneste år har vist alle, hvor vigtig forskningen er. Forskere har i kapløb med tiden udviklet vacciner og behandlingsmetoder for at bekæmpe coronavirus. Hvor ville vi være i dag uden dem? Bestil en Forsker-ordningen er særlig, fordi den bringer forskningen helt ud til danskerne og gør den endnu mere nærværende”, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du forsamlingen, har vi forskeren

Du kan bestille en forsker til at holde foredrag for din virksomhed, skole, forening, institution og endda også privat i dit eget hjem. De eneste betingelser er, at man kan stille med et lyttende publikum på mindst 20 personer, og at man har adgang til en online platform, som kan bruges. Med henvisning til gældende corona-restriktioner må publikum følge med virtuelt hver for sig eller i mindre grupper, inden for de gældende retningslinjer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan bestille en forsker frem til den 31. marts.

Foredragene afholdes under Forskningens Døgn, der kører fra den 23. og frem til den 29. april.

Se Bestil en Forsker-kataloget på Forskningens Døgns hjemmeside. Her kan du også læse mere om videnskabsfestivalen Forskningens Døgn.

 

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...