Forsvarsministeren besøgte Folk & Sikkerhed

18. marts 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag kom forsvarsminister Peter Christensen på besøg hos Folk & Sikkerhed på Hotel Comwell, hvor han først horte

IMG_0571

Forsvarminister Peter Christensen fortæller, han ikke kan købe kampfly på klods.

Artiklen fortsætter under annoncen

lidt om foreningen, inden han selv fortalte, hvordan der arbejdes i Forsvarsministeriet.

De 55 gæster, der havde fundet vejen til Hotel Comwell, hørte Erling Lundsgaard fortælle, at Folk & Sikkerhed arbejder sammen med Politiet, Forsvaret og civilsektoren for at sikre, at Danmark er så trygt som muligt.

“Det betyder, vi arbejder på at få menneskerettighederne til at gælde i alle lande. Vi arbejder også for frihed, fordi frihed fremmer fred”, siger Erling Lundsgaard. Lokalt holdes der møder, hvor alle kan deltage og på landsplan laves der konferencer, deltages i Forsvarets Dag og mange andre ting.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det vi har i foreningens værktøjskasse er dialog, samtænkning, frivillighed, opbakning og anerkendelse”, siger han. Blandt frivillige fremhæver de frivillige brandværn og samtænkning er, når for eksempel politiet og beredskabet arbejder sammen på nogle konkrete opgaver.

De gode og de onde

“Før 1989 var tankegangen i Forsvaret og Forsvarsministeriet sådan, at de gode boede i Vesten, mens de onde boede øst for Jerntæppet, men efter 1989 blev virkeligheden mere kompleks”, siger forsvarsminister Peter Christensen.IMG_0556

Artiklen fortsætter under annoncen

“Murens fald fik flere lande til at skære ned på budgetterne til deres militær. Der var heller ingen i Danmark, der kunne pege på en fjende, der ville blive farlig i de kommende ti år”, siger ministeren. Han er ret sikker på, at der i dag ikke er nogen, der tør skrive under på, at Danmark ikke bliver angrebet indenfor de kommende ti år.

Danmark har i de senere år deltaget i krige rundt omkring i verden. Irak og Afghanistan – og vi er stadig aktive i Syrien.

“Vi skal have fly med i kamphandlinger i Syrien fra juni måned”, siger Peter Christensen. Der er også soldater i Afghanistan og Irak.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De hjælper landene med at opbygge og uddanne deres egne styrker”, siger han.

Danmark er i krig mod terror og kæmper også mod cyberangreb.

“Ved at slå til i udlandet hjælper vi med at bekæmpe terror”, siger ministeren.

Samarbejde på mange ledder

Her i landet hjælper politiet, forsvaret, hjemmeværnet og beredskabet hinanden.

Thorbjørn von Alm Philippsen og John Lohff

Thorbjørn von Alm Philippsen og John Lohff

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det er jo en god ting, som vi så, da der var oversvømmelser på Als i forbindelse med skybruddene. Vi så det også ved branden i Fredericia”, siger forsvarsministeren.

Ministeren udfordring på Christiansborg var at spare 125 millioner kroner og de kunne findes, hvis Beredskabscentrene blev tømt for personel.

“Det ville batte noget at komme af med lønudgifterne, men heldigvis lykkedes det at finde andre veje til de mange millioner. Jeg fik slettet nogle kontigenter og så kan jeg glæde mig over den meget lave pris på olie, fordi prisfaldet betyder færre penge til brændstof i Forsvaret”, siger Peter Christensen og det er forklaringen på, at Beredskabscentrene bliver på landkortet.

Sikkerhed koster penge

“Sikkerhed koster penge, men det er bare ikke sikkerhed, der står øverst på danskernes ønskeliste. Det gør velfærd”, siger ministeren. IMG_0569

Der er nye kampfly på vej til Flyvevåbnet.

“Det er virkeligt dyre og så skal de betales, når de leveres. Vi kan ikke få dem på klods”, siger Peter Christensen og fortsætter:

“Men fly er en god investering, fordi vi kan bruge dem, når vi er med i operationer ude i verden. Og der er bedre med fly end det er at sende soldater ind i krigsområderne. Vi har jo oplevet, det kan gå galt at gøre det”, siger han.

NATO forpligter

Danmark er med i NATO, som er en aftale mellem en række lande. Aftalen siger, at bliver et af medlemslandene angrebet, så kommer de andre lande farende og hjælper.

Peter Christensen og Erling Lundsgaard.

Peter Christensen og Erling Lundsgaard.

“Og det er en aftale, der betyder, vi er fremme indenfor tre døgn, hvor vi så også er kampklar. Vi kan ikke bare ringe og sige, at vi overvejer at hjælpe”, siger Peter Christensen.

“De nye medlemslande, der er naboer til Rusland er meget utrygge ved Putin og de forventer at se NATO-soldater i deres lande. De har det ikke som danskere, der trækker på skuldrene over Rusland og tænker, at det hele nok skal gå”.

Med øvelser i de baltiske lande kan NATO signalere til Rusland, at hele styrken er klar, hvis Rusland skulle følge sig fristet til at gå over en grænse.

“Og det er tanken, at NATO skal have så meget power, at der ikke er én eneste, der fristes til bare at tænke på at røre et medlemsland”, siger forsvarsministeren.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...