Forvaltningen anbefaler en nej til at bruge penge på at udsætte havørreder-yngel

30. september 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har modtaget en ansøgning fra initiativgruppen ‘Vejen til et mere attraktivt havørredfiskeri omkring øen Als’, der søger om økonomisk støtte til udsætning af 1-2 årige havørred ved udmundingen af Snogbæk, Melved Bæk og Krambæk.

I foråret 2023 ønsker foreningen at udsætter i alt 30.000 små havørreder udsat, hvilket er estimeret til at koste ca. 220.000 kroner. Derefter vil der foregå en løbende udsætning over en fem-årig periode, skriver forvaltningen i dagsordenen til Natur-, Klima og Miljøudvalget, som skal tage stilling i sagen på udvalgsmødet den 5. oktober.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet kræver, at Fiskeristyrelsen skal give tilladelse, hvilket ikke er sket. Fiskeristyrelsen forhører sig hos Danmarks Tekniske Universitet, DTU, for at få en faglig vurdering af projektet, inden Fiskeristyrelsen kan afgøre, hvorvidt der kan gives tilladelse.

Forvaltningen har ligeledes været i dialog med DTU for at høre deres vurdering af projektet. Overordnet set er det ikke entydigt, om udsætning af havørred-yngel er en god idé.

Udsætning vil give en større fangst af havørred, men DTU vurderer imidlertid ikke, at det er omkostningseffektivt, fordi den udsatte yngel har lav overlevelsesrate.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen anbefaler derfor at er gives afslag på ansøgningen om økonomisk støtte.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...