Forvaltningen er hurtig til at behandle byggesager

8. marts 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Kommune ligger ikke kun rigtig pænt under gennemsnittet på landsplan, men også under alle opsatte landsdækkende servicemål, når der bliver målt på, hvor lang tid det tager at få godkendt en byggetilladelse eller få en miljøgodkendelse.

Det viser en ny opgørelse fra Kommunernes Landsforening på sagsbehandlingstiden for byggesager og miljøgodkendelser i 2020.

Det er samtidig sket i et år, hvor antallet af byggeansøgninger i Sønderborg Kommune er steget markant.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er meget tilfreds med, at vi kan holde en god sagsbehandlingstid i Sønderborg Kommune, selv om vi har fået mere travlt. Det vidner om, at vi i Sønderborg Kommune kan levere en effektiv og kompetent service til glæde for borgere og erhvervslivet, som så samtidig er hurtig”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

“Det viser, at et samlet byråds massive satsning på at blive en mere bedre erhvervsvenlig kommune virker, hvilket vi også de senere år har kunnet aflæse i diverse målinger”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesteren hæfter sig blandt andet ved, at der i gennemsnit går under en måned, så er der givet en byggetilladelse til simple konstruktioner og enfamilieshuse, hvilket er pænt under landsgennemsnittet. På industri og lager bruger kommunen 29 dage, mens landsgennemsnittet er 64 dage og på etage- og erhvervsbyggeri bruger forvaltningen 33 dage, mens landsgennemsnittet er 77 dage.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...