Forvaltningen er klar til at støtte Sønderborg Sommer Revy med en halv million kroner

3. november 2020 COVID-19

Kulturforvaltningen foreslår, at Sønderborg Kommune laver en aftale med Sønderborg Sommer Revy om at købe en årlig revyforestilling og et oplæg om revygenren inden forestillingen. Tanken er at invitere byens unge mennesker en tur i teatret og opleve en revyforestilling.

Det er Kulturudvalget, der torsdag skal tage stilling til forslaget og udvalgsmedlem Bjørn Allerelli Andersen fra Socialdemokratiet har endnu ikke besluttet, om han er for eller imod ideen om, at kommunen støtter Sønderborg Sommer Revy.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil gerne vende forslaget med den socialdemokratiske gruppe, inden jeg beslutter mig”, siger udvalgsmedlemmet til SønderborgNYT.

I dagene op til, at et flertal i Byrådet stemte imod at hjælpe Privatskolen Als med en kommunegaranti, udtalte Bjørn Allerelli Andersen, at han ikke synes man skal bruge kommunens penge på at støtte private virksomheder. Sønderborg Sommer Revy er også en privat virksomhed.

“På den anden side kan man også sige, at vi skal hjælpe kulturlivet gennem Corona-krisen”, lyder det fra den tvivlende Bjørn Allerelli Andersen.

500.000 kommunale kroner

Aftalen skal gælde kommende tre år og kommer til at koste en halv million kroner.

Sønderborg Sommer Revy blev en realitet i 1982, og revyen er i dag landets tredjestørste revy. Det foreløbigt største antal besøgende opnåede Sønderborg Sommer Revy i 2017, hvor knap 26.000 personer så revyen.

De seneste to år er der blevet solgt henholdsvis 18.500 og 18.000 billetter til revyen og som andre brancher er eventbranchen også ramt af Corona og dette års revy blev aflyst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeanne Boel og Klaus Kristensen, som ejer revyen, har ingen kommentarer til forvaltningens forslag.

“Jeg vil helst ikke udtale mig om noget før politikerne har sagt ja eller nej til at hjælpe Sønderborg Sommer Revy”, siger Klaus Kristensen til SønderborgNYT.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
14. maj 2021 Samfund, Sønderborg

Flyttede tilbage Sønderborg og skabte et energi-rigtigt drømmehus

14. maj 2021 Samfund

Den smukke natur, familien og Sønderborgernes venlige og imødekommende væsen, fik Marianne Albers, sammen med sin familie til, at flytte fra København tilbage til Sønderborg og fandt en bungalow-villa som de energi-renoverede og omdannet til deres drømmebolig. For Marianne Albers og hendes mand har huskøbet og en efterfølgende gennemgående energi-renovering, på alle måder været en […]

Læs mere...