‘Foryngelse’ af de levende hegn mellem Dybbøl og Broager

Hegnet på skråningen ved Brovej er 'forynget'
Hegnet på skråningen ved Brovej er 'forynget'
28. marts 2022 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Mange har fået øje på de levende hegn, der for nylig er blevet skåret ned langs hovedvejen på strækningen mellem Dybbøl og Broager. Hegnene er blevet skåret ned i overensstemmelse med Sønderborg Kommunens nuværende retningslinjer for vedligehold af vores grønne områder. Natur- Klima & Miljøudvalgets formandskab vil gerne benytte lejligheden til at fortælle om den proces, som udvalget har sat i gang vedrørende kommunens grønne områder.

Formanden for Natur- Klima- og Miljøudvalget, Asger Romme Andersen, fortæller om det arbejde der er sat i gang:

Artiklen fortsætter under annoncen

“I udvalget vil vi i den kommende tid vil gennemgå kommunens drift af vores grønne områder. Det kan være parker, grøfter, levende hegn, grønne områder omkring offentlige bygninger. Vores målsætning er at opdatere retningslinjerne for vedligehold af de grønne områder, så de er med til at understøtte biodiversitet for planter, dyr og insekter. Hvis vi tager de levende hegn langs vejene som eksempel, skal der selvfølgelig være styr på trafiksikkerheden, men vi bør også prioritere bevoksningens betydning som levested for insekter og skjul for fugle, og vi må heller ikke overse, den værdi læhegnene har for gående og cyklister”, siger Asger Romme Andersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næstformand for Natur-, Klima- Miljøudvalget, Daniel Staugaard fortæller, at udvalget vil starte med at se på vedligehold af vores grøfter og rabatter: De mange kilometer grøfter og rabatter langs med vejene i Sønderborg Kommune er et oplagt sted at starte, hvis vi gerne vil ændre på driften af vores grønne områder til gavn for dyr og planter.

“Vi har de seneste år set alt for mange eksempler på grøfter og rabatter som det ene øjeblik summede af liv blandt farverige blomster, og det næste øjeblik var det hele blevet kørt igennem klingerne på en stor maskine. Selvfølgelig skal der findes en driftsform for vores grøfter og rabatter, hvor der findes en balance imellem vild natur, afvanding og trafiksikkerhed. Men måske er det nok at tage den første halve eller hele meter af rabatten, i stedet for at slå både hele rabatten og hele grøften”, siger Daniel Staugaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig skal der kigges på, at tidspunktet for driften af vores rabatter og grøfter skal skubbes til senere på sæsonen, så der ikke klippes, mens grøfterne er fulde af sommerfuglelaver, frøer, unge græshopper og umodne frøstande på blomsterne”.

 

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...