Af Bo Bach Jensen
Når Universe inviterer pressen på besøg i oplevelsesparken, forlyder det at parken bedst opleves i fællesskab med børn (Og barnlige sjæle), så derfor tog jeg denne lørdag Universe på ordet og slæbte familien med på udflugt.
Og lad mig slå det fast med det samme, det var en kæmpe succes!
Jeg har en gang tidligere besøgt parken, det var ved åbningen af 2013 Sæsonen tilbage i April månede, og selvom det dengang også var en god oplevelse, kunne det på ingen måde konkurrere med dagens udflugt. Hjemmefra havde vi pakket en solid madpakke, taget det løstsiddende tøj på, således at vi var klar til de udfordringer parken måtte byde på.
Vel ankommet til parken, sættes kursen mod den Blå Kube, hvor man bliver klogere på naturens kræfter, det være sig vulkaner eller isbjerge, selvom det er spændende at blive klog på naturens kræfter, kunne man godt mærke på de unge, at dette ikke helt var spændende nok til at det kunne fastholde opmærksomheden ret længe. Videre går turen til vandlandet, en af de nyeste tilføjelse til parken attraktioner. Her blev der drejet på svinghjul, der blev arbejdet hårdt ved pumperne for at få tryk på de store vandkanoner og atter kunne man blive klog på naturens kræfter, denne gang blot i det våde element.
Nu skal jeg ikke kede læseren med en beskrivelse af hele turen rundt i parken, men jeg vil dog fremhæve et par af forlystelserne. Et af de helt store hit var feks vipperne, her kunne hele familien lege med, to på hver vippe, og afsted det gik. Det helt store hit var dog trampolinen, her fik hele familien mulighed for at udfolde sig artistisk, der blev slået saltomortaler og hoppet højt.
Den sidste forlystelse jeg lige vil fremhæve, er den nye 5D biograf, hvor man bliver spændt fast i et sæde i en simulator biograf også går den vilde biljagt ellers afsted på storskærmen, selvfølgelig i 3D, samtidig med at sæderne bevæger sig under en og duften af brændt dæk spreder sig gennem biografen. Efter små 5 minutters intens biljagt, kom der en noget rystet flok ud af biografen og der var bred enighed om at det var den mest realistiske biljagt de nogensinde havde været med i.Familiens to unge slæbte avisens udsendte med ind engang til, blot for nu at få bekræftet at det var en kanon oplevelse!
Som sædvanligt er lørdag eventdag i Universe, og denne lørdag var ingen undtagelse. DR’s børnekanal, Ramasjang, afholdte Ramasjang Rally for sæbekassebiler. Den 4. maj og 25. maj blev de indledende heats afviklet og der var 18 sæbekassehold, som racede om at blive vinder af Universe eget Ramasjang Rally. Der afholdtes 8-dels, kvart-, semifinale og finale for at finde den endelige vinder.
Næste gang der igen er en event i Universe, er selvfølgelig på lørdag, hvor Mikkel og Sofie sammen med de fremmødte børn, skal slå rekorder fra børnenes rekordbog. Det er altså på lørdag den 22 Juni fra klokkken 14.
Se billederne: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.565005443550024.1073741892.371861676197736&type=1