Fr. Petersens Maskinfabrik får støtte til effektivisering af teglværksindustrien

10. september 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

En af Nordvesteuropas betydende leverandører af maskiner til teglværksindustrien – Fr. Petersens Maskinfabrik i Smøl ved Broager – har netop modtaget 1,2 millioner kroner fra Innovationsfondens InnoBooster pulje. Bevillingen skal bruges til udvikling af et nyt innovativt maskinkoncept til fremstilling af en ny type blødstenspressemaskiner med lavere fremstillingspris, færre vedligeholdelsesomkostninger og reduceret energiforbrug.

De samlede udviklingsomkostninger løber op i knap fire millioner kroner. Undervejs i projektet skal maskinerne testes hos Vesterled Teglværk i Nybøl mellem Sønderborg og Gråsten,

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye maskiner ventes at reducere fremstillingsomkostningerne med godt en million kroner i forhold til de maskiner teglværksindustrien anvender i dag. Maskinen får en enkel opbygning, og det reducerer teglværkernes vedligeholdelsesomkostninger og reducerer energiforbruget.

Klimarigtig produktion

Hos teglværker og andre virksomheder er der netop nu stort fokus på energiforbruget – og blandt andre Egernsund Tegl tvivler ikke på, der vil komme en række klimakrav fra både regeringen og fra EU.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi vil gerne hjælpe virksomhederne til at producere billigere og mere klimarigtigt. Vi har ideerne og tiden er inde”, siger administrerende direktør Henrik Leimand fra Fr. Maskinfabrik til SønderborgNYT.

Markedet for de nye maskiner er udover den eksisterende teglværksindustri i Europa, teglværker i Østeuropa og Asien, hvor forventningerne især er store til det indiske og pakistanske marked. På sigt vil InnoBrick, som projektet er døbt, betyde ansættelse af nye medarbejdere hos Fr. Petersens Maskinfabrik. I dag har virksomheden 35 ansatte.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sønderborg Vækstråd har givet os uvurderlig hjælp. Uden den støtte var vi aldrig lykkedes med ansøgningen, og dermed havde vi ikke kastet os ud i det innovative projekt”, siger administrerende direktør Henrik Leimand. De første maskiner ventes på markedet i løbet af 2021.

Det bliver den 38-årige mekatronikingeniør Christian Nicolaisen, der skal stå i spidsen for projektet. Han har tidligere været ansat hos Agramkow i Sønderborg og Linak i Guderup.

Udviklingen i InnoBrick-projektet følges af et team bestående af repræsentanter fra Vesterled Teglværk, Teknologisk Institut, Force Technology, Danmarks Eksportkredit og af konsulenthuset Patrade, der er specialist i patenter.

19. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Tænk ud af boksen med Battle Box hos Maximum Sønderborg

19. marts 2024 Erhverv

Maximum Sønderborg har netop introduceret en forlystelse, der sætter gæsternes evner på prøve og skaber sjove minder. Navnet på den nye forlystelse er Battle Box, hvor alle bliver udfordret som aldrig før. ”Forestil dig et rum fyldt med 12 hvide bokse. Det ser måske simpelt ud, men hver boks gemmer på 4-7 udfordringer og gåder, […]

Læs mere...