Fra årsskiftet kan du handle i BAUHAUS i Sønderborg

Bauhaus. Pressefoto
Bauhaus. Pressefoto
27. januar 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

BAUHAUS er en af Europas største byggemarkedskæder, og nu har kæden besluttet at åbne sit første byggevarehus i Sønderjylland, og valget er faldet på Sønderborg. Forud er gået mange år med et blik på byen, faktisk er det mere end 10 år siden, administrerende direktør for BAUHAUS Danmark Mads Jørgensen første gang overvejede Sønderborg som en mulig lokation:

”Gennem de mere end 10 år Sønderborg har stået på vores liste over mulige nye lokationer, har byen og hele området gennemgået en enorm udvikling. Set med mine øjne er Sønderborg gået fra at være en lidt stille provinsby til at være en by i rivende udvikling, og samtidig har byen et meget stort opland fra Als”, siger Mads Jørgensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”De seneste år har jeg haft en meget konstruktiv dialog med Michael Andersen fra Hanssen Ejendomme, der i dag ejer grunden på Augustenborg Landevej, og jeg har besøgt byen mange gange, både privat og i forbindelse med arbejde, og oplever i den grad en by med et aktivt handelsliv og liv i det hele taget. Samtidig kan vi se, at kundegrundlaget er til stede, og derfor glæder vi os til at komme til Sønderborg”.

Godt samarbejde banede vejen

Det kommende BAUHAUS bliver cirka 15.000 m2, og omkring 100 mennesker vil efter planen blive beskæftiget i byggevarehuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er helt fantastisk endelig at kunne fortælle den dejlige nyhed om, at vi får så stor og spændende en virksomhed til Sønderborg, og at der ovenikøbet følger 100 nye arbejdspladser med fra starten. Som borgmester kan jeg kun være stolt over, at vi som by og kommune er i sigtekornet for en af Europas største kæder. Det siger noget om, at det arbejde, vi hele tiden har fokus på, nemlig at tiltrække både virksomheder, arbejdspladser og nye borgere, betaler sig”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Samtidigt er jeg også dybt taknemmelig for, at et selskab som Hanssen Ejendomme med Michael Andersen i spidsen har kastet sin kærlighed på Sønderborg – det er da i den grad en hjælp i forbindelse med at knytte de gode kontakter til virksomheder, der har lyst til at placere sig i Sønderborg”.

Hjerte for Sønderborg

Det nye BAUHAUS bliver placeret på den tidligere JF-grund ved Augustenborg Landevej, som i dag ejes af Hanssen Ejendomme,

”Jeg er utrolig stolt på Sønderborgs vegne over, at én af Europas absolut største retailkæder kommer til byen. Da vi købte de tidligere JF-grunde, var ambitionen at få erstattet et trist minde med attraktive boliger og mange nye arbejdspladser – den vision er blevet til virkelighed. Med BAUHAUS´ ankomst rykker Sønderborg i den absolutte top over Danmarks mest attraktive handelsbyer og bliver afgørende for områdets videre udvikling”, siger administrerende direktør Michael Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Michael Andersen peger desuden på, at en tillidsfuld dialog med BAUHAUS igennem nogle år, og i et tæt samarbejde med kommunen og en dygtig forvaltning, har været opskriften på, at en gigant som BAUHAUS nu kommer til Sønderborg og siger i den forbindelse:

”Jeg er overbevist om, at viikke har set den sidste store kæde vælge Sønderborg til.

I de kommende måneder vil BAUHAUS sætte gang i processen med at ansøge om byggetilladelse,og hvis alt går vel, vil man kunne køre i BAUHAUS i Sønderborg omkring årsskiftet.