Madservice: Fra maj kan de ældre selv vælge leverandør

Arkivfoto
Arkivfoto
2. marts 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Borgere i eget hjem får nu mulighed for at vælge, hvem de køber eller får leveret deres mad fra. Borgere, der er visiteret til madservice, får fra 1. maj mulighed for enten at benytte den kommunalt valgte leverandør af madservice eller et fritvalgsbevis. Borgerne kan benytte fritvalgsbeviset hos lokale leverandører af mad.

På onsdagens byrådsmøde stemte byrådet for indførelsen af fritvalgsbeviserne.

Borgere, der er visiteret til madservice, kan enten benytte Det Danske Madhus eller et fritvalgsbevis. Dermed har borgeren to valgmuligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fritvalgsbeviser fra den 1. maj og forvaltningen udarbejder informationsmateriale om det.

Bedre end sit rygte

I den lange række af byrødder, der ville give sagen nogle ord med på vejen, var socialdemokraten Jesper Kock, der har en kokkeuddannelse i bagagen.

“Jeg synes, at maden fra Det Danske Madhus er i orden. Og når nogen tager billeder af maden i bakkerne, så kommer den ikke til sin ret. Tag dog og anret det på en tallerne og knips billedet, når det er gjort. Så ser det meget bedre ud. Smagen er iøvrigt også tilfredsstillende”, sagde Jesper Kock som en af mange, der fik givet selve maden en masse ord med på vejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det med at maden er vakuumpakket er en løsning, der gør, at de ældre så selv bestemmer, hvornår de vil spise. Blev der leveret varm mad daglig, så skulle den spises, når chaufføren kom”, sagde Jesper Kock.

Tilbage til emnet

Da det blev Jens Peter Thomsens tur til at sige noget, så kunne han afsløre, at debatten faktisk ikke havde noget med emnet at gøre.

“Det er dejligt at høre den store interesse, der er for ældremaden. Men sagen handler altså om fritvalgsbeviser og ikke spor andet”, sagde Venstres Jens Peter Thomsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han konstaterede, at 2017 er et valgår og det får byrødderne til at tage ordet og vise udadtil, at de er engagerede. Og fritvalgsdebatten ville have været mindre interessant – og meget kort – hvis den blot havde handlet om et ja eller nej til at give de ældre en valgmulighed.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...