Fra mandag åbner svømmeklubben for tilmeldinger

Far og barn. Pressefoto

Far og barn. Pressefoto

16. juni 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sommerferien står for døren, og traditionen tro betyder det, at man allerede nu kan sikre sig en plads på et af efterårssæsonens mange svømmehold i Svømmeklubben Sønderborg.

Tilmelding til sæsonen åbner for nye medlemmer mandag den 19. juni, og der er opstart i august. Foruden de helt klassiske svømmeskolehold er der i år blevet plads til en række nye tiltag, der skal give endnu flere mod på at hoppe i vandet. For eksempel kan børn i teenagealderen med begrænset svømmeerfaring lære at svømme med jævnaldrende på de nye teen-hold, mens havfruesvømning for piger i alderen 9-12 år oplevede så stor tilslutning i forårssæsonen, at det nu udvides til to hold.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et far/barn-hold oprettes ud fra en fortsat tro på, at fædre, bedstefædre eller onkler vil sætte pris på at få kvalitetstid med børnene i familien, skriver svømmeklubben i en pressemeddelelse.

”Svømmeklubben Sønderborg er en forening i rivende udvikling, og vi vil rigtig gerne have flere medlemmer. Derfor forsøger vi hele tiden at tænke nyt, så vi kan have et bredt holdudbud, tiltrække nye målgrupper og forhåbentlig gøre endnu flere glade for at svømme. Vi tror grundlæggende på vigtigheden af at blive fortrolig med at bevæge sig i vand, og der er mange andre og sjove måder at blive det på end den klassiske ABC-svømmeskole. Vi håber, de nye tilbud vil blive taget godt imod”, siger Mette Sørensen, ansvarlig for holdudbuddet i Svømmeklubben Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere på sks-svoem.dk, hvor du også kan tilmelde dig efterårssæsonen fra den 19. juni. Besøg også gerne klubbens Facebookside, SKS – Svømmeklubben Sønderborg, hvor du løbende kan følge med i klubbens aktiviteter.

De tre nye hold i svømmeklubben

Havfruerne er et rent pigehold i aldersgruppen 9-12 år, hvor glæden ved vand kombineres med forskellige bevægelsesaktiviteter. Sammen med de andre havfruer vil børnene lære at lave øvelser under vand og i vandoverfladen. De lærer for eksempel at svømme som en havfrue, at slå kolbøtter under vand eller at lave øvelser sammen med en anden havfrue på holdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Far/barn-holdet er et tilbud til mænd, der gerne vil have lidt ekstra kvalitetstid med sit barn, barnebarn, nevø eller niece. I modsætning til Familieholdet, hvor både mor og far er velkomne, er det kun far, bedstefar eller måske onkel, der kan deltage i undervisningen. Antallet af deltagere er også sat lavere, så der er mere ro omkring barnet.

B- og C-teen er målrettet børn i aldersgruppen 10-16 år med henholdsvis ingen/meget begrænset eller lidt svømmeerfaring. Normalt skal teenagere på det svømmeniveau være på hold med børn, der er markant yngre end dem selv. Med teen-holdene får de mulighed for at blive fortrolig med vand og lære at svømme med jævnaldrende.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...