Fra nedrivning til bevaring: Havnekontoret får nyt liv

Bæredygtig renovering af havnekontoret. Foto: Sønderborg Kommune

Bæredygtig renovering af havnekontoret. Foto: Sønderborg Kommune

11. februar 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Arbejdet med at renovere den tidligere toldbygning på havnen i Sønderborg er nu i fuld gang. Oprindeligt var det planen, at det blå havnekontor skulle rives ned, men udviklingen inden for international færgesejlads til Sønderborg Havn har ændret disse planer.

De stigende sikkerhedskrav i forbindelse med skibstrafikken har gjort det nødvendigt at bevare bygningen, og derfor er en omfattende renovering nu sat i værk.

Den gule bygning, der ligger bagved, fungerer som servicefaciliteter for sejlere og gæster i havnen og her findes moderne toilet- og badefaciliteter, som sikrer et højt serviceniveau for besøgende.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med renoveringen af det blå havnekontor er der lagt stor vægt på bæredygtighed og langtidsholdbare løsninger. Blandt andet er der anvendt vedligeholdelsesfrit og miljøvenligt træ.

Med den stigende færgesejlads til og fra Sønderborg bliver det blå havnekontor en central del af infrastrukturen på havnen, og renoveringen skal sikre, at faciliteterne kan håndtere den øgede trafik i fremtiden.

Det oplyser Sønderborg Kommune på Facebook.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...