Fredag den 5. september 2025 bliver området langs Sønderborg havnefront forvandlet til et af årets store samlingspunkter for byens foreninger, når Kultur- og Idrætsnatten fylder byen med musik, aktiviteter og masser af liv.
For første gang er DGI med i Kultur- og Idrætsnatten med deres eget område. Her kan man prøve kræfter med alt fra floorball og gymnastik til kørestolsrugby og taekwondo. Gæsterne kan også høre mere om, hvordan man som deltager, frivillig eller forening kan blive en del af Landsstævnet i 2029. det er også her, at DGI og Sønderborg Kommune underskriver den formelle rammeaftale for afviklingen af Landsstævnet 2029 i Sønderborg.
Kulturnatten bliver ekstra børnevenlig i år når den nye legeplads ved Multikulturhuset indvies og her bydes der på sæbebobler, juice og masser af glæde for både små og store.
Langs havnefronten er der masser at opleve fra de mange lokal foreninger. Blandt meget andet, viser AlsLUG hvordan gamle computere kan få nyt liv. Folkebevægelsen mod affald i naturen inviterer til at skrive under på et naturløfte og lokker med både små gaver og en konkurrence og Sønderborg Floorball Club giver alle muligheden for at mærke tempoet i den hurtige sport ligesom Coding Pirates åbner døren til en verden af kodning, robotter og kreativ teknologi.
Er man til politik, er de lokale partier også at finde langs havnen, hvor de stiller sig til rådighed for en snak med de besøgende.
Derudover er der foreninger indenfor vandsport som sejlads og dykning, danse- og musikforeninger med både opvisninger og fællessang samt en række patient- og støtteforeninger, der fortæller om deres arbejde. I alt deltager over 100 foreninger og du kan få et overblik over alle dem der deltage og hvor de er placeret her.
På Alsik-scenen venter en aften fuld af indslag. Duoen Riggelsen og Steen åbner med velkendte toner, derefter følger elever fra Sønderborg Musikskole, inden Open Stage fra Mejeriet giver plads til fri underholdning – og så kan du også opleve og deltage i det store natløb, hvor både løbere og gående fylder byens gader og skaber ekstra puls i Kultur- og Idrætsnatten 2025.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.





















