Fra Sønderborg til Los Angeles: Ny single fra lokal musiker

Singlen er optakt til hans kommende debutalbum. Pressefoto

Singlen er optakt til hans kommende debutalbum. Pressefoto

21. maj 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Den sønderjyske musiker Josh Lorenzen udgiver singlen ‘Tiderne Skifter’ som optakt til sit kommende debutalbum. Singlen ledsages af en promovideo, som Josh Lorenzen selv har produceret. ‘Tiderne Skifter’ kredser tematisk om forandring og de øjeblikke i livet, hvor noget er ved at skifte. Musikalsk bevæger sangen sig i et melodisk popunivers med elementer af synth, trommer og guitar.

“Jeg ville skrive en sang, der føles som en lang sommerdag, hvor man bare slipper alt og trækker vejret helt ned i maven”, fortæller Josh Lorenzen i en pressemeddelelse. Sangen beskriver en tilstand af nærvær og accept, og tekstuniverset fokuserer på at finde ro i, at ting forandrer sig – både ude i verden og indeni.

Artiklen fortsætter under annoncen

Josh Lorenzen har arbejdet med både musik og video siden barndommen. Som 25-årig rejste han til Los Angeles med en USB-nøgle fyldt med egne idéer. Her fik han mulighed for at arbejde i studie med en producer, som tidligere har samarbejdet med artister som Jamie Foxx og Sean Paul. I dag er han bosat i Sønderborg og i gang med at færdiggøre sit debutalbum.

Singlen Tiderne Skifter er tilgængelig på streamingtjenester, og promovideoen kan ses online.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...