Fra torsdag rykker Sønder Havnegades serveringssteder ud på kørebanen

29. juni 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I Visselulles Vinbar går Kristian Lykke-Krogh og glæder sig til torsdag, hvor den 250 meter lange Sønder Havnegade bliver spærret for trafik frem til den 1. september.

“Vi har fået lov til at stille borde på den halvdel er gaden, som er nærmest vandet og når den kun er halvdelen af gaden, vi må være på, skyldes det, at der skal kunne komme udrykningskøretøjer igennem”, siger Kristian Lykke-Krogh til SønderborgNYT.

Visselulles Vinbar har fået fat på borde og stole – og de stilles op torsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Bistro Grand-Meré fortæller personalet, at både de og nabo-restauranten, Mattone, der har samme ejere, også breder sig ud på brostenene.

Christian Telling fra Is-Konditoriet krydser fingre for, at de borde og stole, som han har bestilt, når frem i dag, tirsdag, eller senest i morgen.

“Vi vil nemlig også bruge den ekstra plads til vores gæster, så de kan sidde og nyde udsigten, mens de spiser is”, siger han.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede tilbage i maj måned, at Sønder Havnegade skal lukkes for biler i juli og august, så der bliver mulighed for at skabe lidt ’Nyhavnsstemning’ ved Havnepromenaden.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har læst høringssvar og langt de fleste går på, at det er en rigtig god idé, at vi prøver at lukke gaden for trafik i de to måneder og derefter tager stilling til, om der eventuelt skal sommerlukkes fremover”, sagde udvalgsformand Aase Nyegaard til SønderborgNYT.

Dansk Folkeparti og Venstre stemte ikke, fordi de ikke mener, at Sønder Havnegade skal lukkes for kørende trafik i de to sommermåneder.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...