Frem til april sættes der el-ladestandere op 41 steder i kommunen

Pressefoto
Pressefoto
24. oktober 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Natur, Klima og Miljøudvalget har efter et udbud godkendt aftaler med Norlys og Clever, som skal stille 56 nye ladestandere til elbiler rundt om i hele Sønderborg Kommune. Ladestanderne forventes at være klar til brug i løbet af januar-april.

De nye ladestandere, hvoraf de ni er hurtigladere, på vej til 41 P-pladser i Sønderborg, Dybbøl, Ulkebøl, Vester Sottrup, Gråsten, Rinkenæs, Egernsund, Broager, Iller, Augustenborg, Høruphav, Hørup, Lysabild, Skovby, Nordborg og Guderup, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Sønderborg Kommune, der har haft de 41 pladser i udbud. Natur-, Klima- og Miljøudvalget har godkendt to aftaler med Norlys og Clever, som kommer til at stå for etableringen af de i alt 56 ladestandere, hvoraf ni er hurtigladere. Ladestanderne forventes at være tilgængelige for offentligheden i løbet af januar-april 2024.

”Den grønne omstilling af bilparken kommer ikke alene af velmente opfordringer til folk om at købe elbil. Hvis man i praksis skal have mulighed for at skifte til elbil, så skal der også være gode muligheder for at lade bilen. Med godkendelsen af de to aftaler gør vi det lettere at se sig ud af at skifte til elbil – lettere for os, der bor her, og lettere for folk, der kommer hertil for at arbejde eller som turister”, siger udvalgsformand Asger Romme Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På de 41 P-pladser skal sættes mellem en og tre ladestandere op, som alle har to udtag. Det drejer sig om parkeringspladser ved kommunale bygninger som rådhus, biblioteker, skoler, idrætshaller samt på offentlige P-pladser.

4. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Koncertsalen Alsion har fået ny bestyrelsesformand

4. maj 2024 Kultur

Den mangeårige bestyrelsesformand for Fonden Koncertsalen Alsion, Ole Balle, har valgt at fratræde som følge af sin pension og det har udløst en intern bestyrelsesrokade, skriver fonden. Den hidtidige næstformand, økonomichef i Bitten & Mads Clausens Fond, Mads Thomsen, har indtaget formandsposten. Kultur- og Fritidschef i Sønderborg Kommune, Morten Skovmand Fogh, er ny næstformand. Bestyrelsens […]

Læs mere...