Fremtidens mobilnetværk rulles ud i Sønderborg

17. januar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

TDC NET forbedrer den digitale infrastruktur i Sønderborg. I samarbejde med Ericsson opgraderes TDC NETs mobilnetværk i hele kommunen, så det understøtter 5G.

5G vil være startskuddet til spændende fremtidige anvendelser såsom fjernstyrede robotter, droner, fjernoperationer og selvkørende biler samt øge mulighederne for, at den mindre iværksætter og den større, etablerede virksomhed kan udbygge sin position som digital frontløber.

”I Sønderborg vil man på TDC NETs mobilnetværk opleve markante forbedringer i forbindelserne. Og det bringer nye muligheder. 5G vil skabe fundamentet for digitale fremskridt og TDC NET vil levere et mobilt netværk, som er skabt til en fremtid, hvor flere og flere ting og maskiner bliver tilkoblet internettet”, siger Andreas Pfisterer, koncernchef i TDC NET.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Sønderborg Kommune har som målsætning at være regionens bedste erhvervskommune. Dét kan blandt andet hjælpes på vej med en fremtidssikret og digital infrastruktur. De bedre mobilforbindelser skal være med til at fastholde og tiltrække børnefamilien, der streamer fra adskillige tablets og mobiltelefoner samt erhvervsmanden på farten, der deltager i videomøder fra mobiltelefonen og skal downloade præsentationer på sin tablet. Dette foruden de unge, hvor mobildækning og -forbindelsen er lige så vigtigt som at kunne indånde luften. Men også for plejepersonalet, der tilser, at den ældre patient tager sin daglige medicin ved ’skærmbesøg’ – videoopkald via patientens tablet – er det nødvendigt med en stabil mobilforbindelse”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erhvervslivet bliver smart

Flere ting får konstant en mobilopkobling, så man fra sin mobiltelefon f.eks. kan styre varmepumpen i sommerhuset eller finde sin parkerede bil. Det samme er tilfældet i erhvervslivet, hvor intelligente sensorer er med til at effektivisere driften indenfor smarte landbrug, smarte byer og smarte industrier.

”Kigger man f.eks. på produktionsindustrien vil 5G kunne bidrage til højtintelligente, sammenkoblede robotter, der kommunikerer sammen på produktionsbåndet. Ledende internationale eksperter vurderer desuden nye indtjeningsmuligheder som følge af 5G-implementering i såvel produktions- og medicinalindustrien, som blomstrer i Sønderborg”, siger Andreas Pfisterer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gerhard Bertelsen, formand for Erhvervsudvalget siger:

“Alt dette – og meget mere – stiller krav til høj kapacitet på netværket. Nettet skal være med til at sikre optimale, digitale udfoldelsesmuligheder for Sønderborgs mange virksomheder. Der er store gevinster at hente i erhvervslivet ved fortsat digitalisering og 5G-implementering, og derfor er der stor værdi i at udbygge mobilnetværket med 5G allerede nu”.

Så lidt forstyrrelse som muligt

Dataforbruget stiger cirka med 40 pct. om året. Det stiller større krav til netværket. Hvis man som forbruger vil ride med på digitaliseringsbølgen og f.eks. ønsker, at kvaliteten på yndlingsserien på favorit-streamingtjenesten skal blive bedre og bedre, så skal mobilnetværket opgraderes.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Desværre betyder mobilopgraderingerne også, at man kan opleve enkelte driftsforstyrrelser i de kommende uger. TDC NET forventer, at andre mobilmaster i området overtager dækningen, så vores kunder forhåbentlig bliver forstyrret mindst muligt. Vi beklager de gener, vores arbejde måtte medføre”, siger Andreas Pfisterer.

Implementeringen af 5G vil ske gradvis, og først fra udgangen af 2020 ventes de fleste mobiltelefoner at kunne understøtte 5G. TDC NET forventer derfor først at aktivere 5G-netværket i slutningen af 2020.

Artiklen fortsætter under annoncen

TDC NET forbinder Danmark. Til gavn for alle. Udrulningen er en del af TDC NETs mission om at skabe næste generation af landsdækkende, digital infrastruktur i Danmark med udrulning af sikkert, stabilt og lynhurtigt netværk i hele landet.

 

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...