Fritidsfesten 2025 nærmer sig – her er årets nominerede

Fritidsfesten 2025 hylder dem, der gør en forskel. Arkivfoto

Fritidsfesten 2025 hylder dem, der gør en forskel. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

På fredag forvandles Koncertsalen Alsion til en fejring af foreningslivets ildsjæle, talenter og fællesskaber når Fritidsfesten 2025 åbner klokken 19:00.

På scenen venter en aften fyldt med hæder, priser og festlig underholdning. Publikum kan glæde sig til optrædener fra lokale foreninger, sang og skuespil fra Cristian Oprea og standup med Simon Tang. Det hele sker i en festlig ramme, hvor vindere af seks prestigefyldte priser vil blive afsløret.

De nominerede er…

Årets Talent – Linaks Talent Pris 2024

Artiklen fortsætter under annoncen

Lucas Nielsen – Als Gokart Klub
Simon Frellesen – Sønderborg Roklub
Victor Møller Thygesen – Sønderborg Yacht-Club

Årets Forening – J&CO Prisen 2024
Broagerlands Skytteforening
Ulkebøl Badminton
Sønderborg Skatepark

Årets Ildsjæl – Danfoss Prisen 2024
Mette Lauridsen – Sønderborg Skatepark
Børge og Roland Knudsen – Nybøl Idræts- og Kulturforening

Artiklen fortsætter under annoncen

Henrik Christensen – Gråsten FDF

Årets Nye Initiativ – Bilka Sønderborg Prisen 2024
Gråsten Idræts- og Gymnastikforening – Cool Sport
Dancing Dukes – Motion og hygge
Sønderborg Floorball Club – Opstart af Elhockey

Årets Træner/Leder – Sydjysk Sparekasse Prisen 2024
Kristian Nordstrøm – Dybbøl Gymnastik
Gorm Larssen – Sportsfiskerforeningen Valkyrie Sønderborg
Lena Maria Burchard – Rinkenæs Ungdoms- og Idrætsforening

Årets Holdkammerat – Bauhaus Prisen 2024

Artiklen fortsætter under annoncen

Alma Plehn – Lysabild SG, fodbold
Liam Nielsen-Diericks – Sønderborg Floorball Club
Betina Frederikke Hansen – Sønderborg Sports Rideklub

Mangfoldighedsprisen – Holdt Advokat Prisen 2024
Sønderborg Floorball Club
Sportsfiskerforeningen Valkyrie Sønderborg
Notmark Sogns Ungdomsforening

Hver pris ledsages af 5.000 kroner, sponsoreret af det lokale erhvervsliv – en gestus, der både hylder og støtter det frivillige arbejde i kommunen.

Fritidsfesten afholdes i Koncertsalen Alsion, fredag den 4. april klokken 19:00. Arrangementet er udsolgt, men der er mulighed for at tilmelde sig arrangementets venteliste på Koncertsalen Alsions hjemmeside.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...