Frivillige klar til at tage mod tilflyttere

7. januar 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg er virkeligheden, at der er flere mennesker, der rejser ud end der er mennesker, der rejser ind. Det erIMG_6380

en skidt tendens for os alle og heldigvis er der 50-60 frivillige, der vil gøre deres til, at tilflyttere falder godt til og bliver boende.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I første omgang gælder de tilflyttere, der skal arbejde i NaturErhvervsstyrelsen, når den rykker ind på slottet i Augustenborg”, siger den kommunale tovholder Vibe Voetmann i sin optakt til borgermødet i Sønderborghus torsdag sidst på eftermiddagen.

“Vi er en gruppe, der har været i København og fortælle de ansatte, hvad de kan vente at møde, hvis og når de flytter til Als eller Sundeved”, siger Vibe Voetmann. Hun fortæller, at der ikke er mange af dem, der har tænkt sig bare lige at købe et hus og så ellers håbe, at de kommer til at trives.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De fleste har tænkt sig at leje en lejlighed og trives de blandt os, så kan det ske, de bruger penge på en ejerbolig”, siger hun. Og når Sønderborg er så heldig, der er en stor flok, som vil gøre deres bedste for, at hver enkelt tilflytterfamilie finder lige dét, der skal til, så er der rigtigt meget at have håbet om en befolkningstilvækst i.

Første opgave i januar

“Senere på måneden kommer der en gruppe medarbejdere fra NaturErhvervsstyrelsen på besøg og vi skal vise dem

Artiklen fortsætter under annoncen

Tatjana Rode er kommunens bosætningskoordinator.

Tatjana Rode er kommunens bosætningskoordinator.

rundt i området”, siger Sønderborg Kommunes bosætningskoordinator Tatjana Rode. Hun efterlyser frivillige, der vil mødes med gæsterne og fortælle, hvordan de selv oplever at bo her.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Man kan sige, at vi skal slå nogle store slag for at tage imod de ansatte fra NaturErhvervsstyrelsen. Men vi skal også bruge frivillige på den lange bane, fordi alle tilflyttere i fremtiden skal guides helt på plads, så de trives bedst muligt”, siger Tatjana Rode.

Begrænsningens kunst

Rigtigt mange af os synes, det er skønt at bo i Sønderborg og for ligesom at finde frem til, hvad det er, der gør det så skønt, så skulle deltagerne deles op i grupper og finde frem til tre ting, der gør, at det er godt at bo indenfor Sønderborgs kommunegrænse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vinderemnerne blev, at Sønderborg har et helt forrygende kulturliv og naturen tæller også voldsomt højt.IMG_6384

“Vi har taget begrebet tid med, fordi vi har masser af tid. Vi skal ikke bruge et par timer på at køre til arbejde, hente og bringe børn. Vi har mere familietid end man har, når man bor i København”, siger Marck Thorning på vegne af den gruppe, han var en del af.

Bred skare

I deltagerflokken var forskelligheden stor, så det er næsten helt uden betydning, hvad en tilflytter har af interesser. Chancen for at en af de kommende ambassadører kan hjælpe, er stor.IMG_6386

Hvis man er en af dem, der synes, at politik er spændende, så er det heldigt, at Gråstens tidligere borgmester Bendt Olesen sad med blandt de frivillige. Han er også med i flere andre ting i Gråsten.

Powerkvinderne i Sønderborg havde Camilla Pantel og Rie Bramsen på banen og de har begge et virkeligt stort netværk, som mange tilflytterkvinder vil nyde at blive en del af.

Og sætter man etikette på flere af deltagerne, så skal der stå: Økologi, plejehjem, frivillighed, kunst, musik, sport og så videre.

 

 

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...