Der er mulighed for at blive klogere på planerne om en fast forbindelse mellem Als og Fyn, når der torsdag den 12. marts bliver holdt fyraftensmøde. Her kan alle interesserede høre mere om projektet, den videre proces og nogle af de perspektiver, der følger med en mulig fast forbindelse mellem Als og Fyn.
Det er Socialdemokratiets folketingskandidat Benny Engelbrecht, der står bag arrangementet, og han lægger op til et møde, hvor både baggrunden for projektet og de næste skridt i arbejdet bliver gennemgået. Samtidig bliver der sat fokus på både fordele og ulemper ved projektet.
Mødet finder sted i Socialdemokratiets valgbutik, kaldet ‘Brobutikken’, som ligger på Jernbanegade 19 i Sønderborg og fyraftensmødet finder sted torsdag den 12. marts 2026 klokken 17:00 og der vil blive serveret kaffe og kage, lover Benny Engelbrecht.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

















