Fynshav Børneunivers fejres på torsdag

Arkivfoto
Arkivfoto
10. januar 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Nu er Fynshav Børnehave og Fryndesholm-Skolen i Fynshav blevet til Fynshav Børneunivers. Det fejres på torsdag med en fest for børn, forældre, naboer og andre interesserede.

I byens gader vil lanterner lyse op, og masser af børn vil bære dem fra skolen til børnehaven – hvor børn og forældre hentes – og tilbage igen. Festen er nemlig i skolens kantine, hvor der er taler.

Derefter er der fællessang, hvor børneuniversets egen sang får verdenspremiere, og derefter fællesspisning af kyllingespyd og kartofler og til sidst kage med kaffe, te og saftevand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ca. 160 er tilmeldt festen.

Skoleleder Kirsten Mølgaard fra Fynshav Børneunivers glæder sig til den nye status og siger i en pressemeddelelse:

”Vi er allerede godt i gang med arbejdet i forhold til at etablere en rød tråd fra vuggestue til og med 6. klasse. Det er en rød tråd, hvor børnenes læring, udvikling og trivsel er de bærende kerneopgaver, som skal være gennemgående for alle børn – hvor de end befinder sig i børneuniverset”.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...