Fyrværkeri på skemaet: Kampagne for sikker nytårsaften for 5. årgang

Sønderborg Ungdomsskole skaber nytårssikkerhed. Arkivfoto

Sønderborg Ungdomsskole skaber nytårssikkerhed. Arkivfoto

27. november 2024 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Ungdomsskole står i de kommende uger bag en fyrværkerikampagne for 5. årgang på en række skoler i Sønderborg-området. Kampagnen har til formål at forebygge fyrværkeriskader og sikre, at de unge kommer trygt og sikkert ind i det nye år. Det er en helt særlig indsats, der også har et vigtigt budskab: Nytårsaften skal være sjov, festlig og – vigtigst af alt – sikker.

For mange er fyrværkeri en magisk del af nytåret, men uheld kan ske, hvis fyrværkeri ikke håndteres korrekt. Derfor vil kampagnen lære eleverne, hvordan de kan nyde fyrværkeriet uden at udsætte sig selv eller andre for fare.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som en del af kampagnen vil der blive demonstreret fyrværkeri. Det betyder, at der kan høres brag i områderne omkring skolerne. Men bare rolig – alle affyringer sker under kontrollerede forhold og med stor fokus på sikkerhed. Desuden vil alle aktiviteter foregå i skoletiden.

Tidspunkter for fyrværkeriaffyringer:

27. november kl. 9-10: Sønderskov-Skolen
28. november kl. 12-13: Dybbøl-Skolen
29. november kl. 13-14: Hørup Centralskole
02. december kl. 10-11: Rinkenæs Skole
03. december kl. 10-11: Nørreskov-Skolen

Artiklen fortsætter under annoncen

04. december kl. 11-12: Svenstrup Friskole

05. december kl. 11-12: Rendbjerg Favn
06. december kl. 11-12: Kløver-Skolen
09. december kl. 11-12: Nydamskolen

10. december kl. 11-12: Privatskolen Als
11. december kl. 11-12: Kværs Idrætsfriskole
12. december kl. 10-11: Ulkebøl Skole

13. december kl. 11-12: Nybøl Børneunivers
16. december kl. 11-12: Gråsten Skole
17. december kl. 13-14: Broager Skole
18. december kl. 9-10: Förde-Schule Gravenstein
19. december kl. 12-13: Augustenborg Skole

Artiklen fortsætter under annoncen

Husk de gode fyrværkeriråd. Brug beskyttelsesbriller, hold afstand og vær opmærksom – så kan vi alle sammen få en festlig og sikker nytårsaften.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...