Galleri 61 inviterer indenfor i påskedagene

4. april 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Erik Pedersen holder påskeåbent i sit Galleri 61, som har til huse på Rønhaveplads i Sønderborg og der er åbent fra den 6. april til den 10. april i tidsrummet mellem klokken 11 og klokken 17.

“Jeg vil selv være i galleriet, hvor jeg vil arbejde med skulpturer og malerier – og selvfølgelig snakke med gæsterne”, siger Erik Pedersen.

Kunstneren fra Asserballe skiller sig fra mange af de andre lokale kunstnere ved, at han arbejder med utraditionelle former. Der er trekantede, smalle og også aflange malerier.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Farvevalget gør, at når billedet bliver malet, så får man følelse af, at man kan gå ind ind i værket”, siger Erik Pedersen til SønderborgNYT.

Han fortæller, at inspirationen hentes mange steder.

“Dels i naturen ved havet og dels fra personlige oplevelser. Farverne varierer fra stærke udtryk i rødt, sort, guld og sølv til naturens blide blå, hvide og grønne nuancer”, siger kunstneren.

På udstillingen kan du opleve udendørsmalerier, trekantede værker og stentøjsskulpturer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...