Ganske få indbrud anmeldt i weekenden

25. juli 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

På Borrevej i Sundmark har der fredag været en indbrustyv indenfor.

“Han kom ind ved at presse et vindue op med et koben”, siger Peter Baum fra Lokalpolitiet i Sønderborg.

Tyven har været rundt i hele huset og det er endnu ikke helt klart, om han tog noget som helst med derfra.

Mellem torsdag og fredag er døren til et kælderrum på Højvang sparket op og en tyv er rendt med en North Face-jakke, en Morgan skindjakke og en uldfrakke af mærket Hugo Boss.

“I Møllegade i Sønderborg har en indbrudstyv brækket hængelåsen til et udhus op, så nu mangler der tre plæneklippere, et umbracosæt samt motoren til en oppustelig hoppeborg”, siger Peter Baum til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu skal årerne frem

En bådejer, der havde sin båd liggende ved Gammelmark i Vemmingbund, skal huske årerne, når han vil ud og sejle.

“Mellem mandag og fredag er en tyv rendt med bådens påhængsmotor”, siger Peter Baum.

Motoren er en Mercury med 9,9 HK.

Skræmmende vækning

En mand på godt 30 år blev natten til lørdag vækket ved, at der blev lyst lige ind i hovedet på ham.

“Det var en indbrudstyv, der vækkede ham. Han sprang ud af sengen og fik jaget tyven ud”, siger Peter Baum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udlejningsbil stjålet

Natten til mandag omkring kl. 04:00 smider en gerningsmand en flise gennem ruden hos Avis Biludlejning på Sjællandsgade i Sønderborg.

“Han stjæler nøglerne til en hvid Mercedes, som han stjæler. Den bil vil Avis gerne have retur”, siger Peter Baum til SønderborgNYT.

Den hvide Mercedes har nummeret BB 23 459 på nummerpladen. På siden står der Avis plus cvr- og telefonnummer. Alt med rødt.

Ser du bilen, så ring til Politiet på 1-1-4