Garn uden Grænser gav borgmesteren et ‘Sønderborg-halstørklæde’

Strikkeglade kvinder gav borgmesteren et Sønderborg-halstørklæde. Foto: Ole Kæhler
Strikkeglade kvinder gav borgmesteren et Sønderborg-halstørklæde. Foto: Ole Kæhler
15. januar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag middag dukkede en gruppe kvinder fra foreningen Garn uden Grænser op på borgmester Erik Lauritzens kontor og det gjorde de for at give ham et strikket halstørklæde med Sønderborg-motiver på.

”Når nu vi er kommet så godt fra start med både vores strikkefestival og vores arrangementer, så syntes vi, det kunne være festligt at få en designer til at skabe en slags strikke-signatur for Sønderborg med Sønderborg-symboler på”, sagde Garn uden Grænsers formand, Aase Henriksen og hun synes, det er fint, at borgmesteren nu kan gå og vise det frem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Designer Kirsten Nyboe har fundet inspiration til modellerne i Sønderborg, og man kan sikkert genkende en mølle, en bro med buer, et uendelighedstegn og fisk i vandet. Designene rummer både hulmønstre, strukturelementer og Fair Isle-mønstre.

Man kan købe opskrifter på halsrør, tørklæder og sjal og også strikkekits i forretningen Garn & Tøj i Ulsnæs Centret i Gråsten.

”Den enkelte strikker kan frit lege med farverne og tage de elementer med, man synes. På den måde bliver resultaterne forskellige, men alligevel med udgangspunkt i og kendetegn fra Sønderborg”, sagde Aase Henriksen til borgmesteren, der er mere til rødt end til blåt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg synes, det er godt tænkt og man kommer lige til at tænke lidt, når man kigger på motiverne. Og efter en nat og en morgen uden varme i huset, så er det dejligt at få et halstørklæde”, sagde borgmesteren og forklarede, at varmepumpen var stoppet.

”Efter at have forsøgt at ringe efter en, som kunne hjælpe, så lykkedes det at trykke på den rigtige knap, så vi igen fik varme i huset”.

Borgmesteren mener ikke alene at strikkekits med Sønderborg-motiver er en god ting. Det synes han også, at Garn uden Grænser er.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er lækkert Garn uden Grænser laver en festival, som ser ud til at vokse sig større – og ikke koster det samme som Tour de France”.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...