Garn uden Grænser inviterer til aften med strikdesigner Mette Østergaard

15. maj 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Foreningen Garn uden Grænser inviterer til næste arrangement, som er i MultiKulturhuset den 23. maj klokken 19. På mødet kommer strikdesigner med mere Marianne Østergaard, hun vil fortælle om: 39 år med strik og garn, om at kunne holde 40 års jubilæum som strikdesigner i februar 2023, om op og nedture og om at slå sig ned som designer længe før internettet blev en del af hverdagen, skriver foreningen.

Marianne Østergaard fortæller om livet med butikken hjemme på gården, om livet med heste, hunde, strik og garn. Og om de dejlige somre hvor hun tidligt om morgenen går ude på Hærvejen og plukker planter til plantefarvning af garn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Marianne Østergaard har selvfølgelig en masse strik og et udsnit af butikken med, og der vil være mulighed for at købe udvalgte kits med 20 procent rabat.

Hun har både sit plantefarvede garn med og også det shetlandsuld hun bruger mest af.

Det er gratis for medlemmerne af Garn uden Grænser at deltage, andre skal betale 60 kr.

Både billetter og evt. medlemskab kan betales ved indgangen via Mobil Pay.

Husk der må gerne strikkes på vores medlemsmøder.

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...