Garn uden Grænsers formand og næstformand blev genvalgt

Garn uden grænser. Arkivfoto: Ole Kæhler

Garn uden grænser. Arkivfoto: Ole Kæhler

15. oktober 2024 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Foreningen Garn uden Grænser, der blandt andet holder strikkefestival i Sønderborg hvert år i juni, har holdt generalforsamling og her blev formanden, Aase Henriksen, næstformand Else Tornbo og bestyrelsesmedlem Anne-Mette Krejberg genvalgt. Og bestyrelsen har nu konstitueret sig med genvalg til både formanden og næstformanden. Bestyrelsesmedlem Annette Bjerresgaard valgte ikke at genopstille og erstattes af Tove Pelle, der hidtil har været suppleant.

Da en anden suppleant ikke genopstillede, skulle der vælges to nye suppleanter: Kirsten Karlsen og Nanna Kastrup. Som revisor blev Bente Viuff Jørgensen genvalgt, skriver foreningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formanden kunne i sin beretning fortælle om en yderst vellykket og velbesøgt strikkefestival 14.-16. juni. Regnen silede ned i store dele af den pågældende weekend, men det holdt heldigvis ikke gæsterne væk. Året før var der hedebølge til strikkefestivalen, og også den gik godt.

Så Garn uden Grænser arbejder derfor fortrøstningsfuldt og med en god økonomi videre med planerne for den tredje Sønderborg Strikkefestival, der finder sted 14.-15. juni 2025. Målsætningen er som tidligere år en hyggelig festival med gode stande og workshops i gåafstand i et festklædt Sønderborg, hvor medlemmerne og gæster fra både nær og fjern kan glæde sig til masser af inspiration, ny viden, indbydende og levende stande og samvær om garn i alle afskygninger. Weekenden byder samtidig på masser af muligheder for at opleve andre sider af Sønderborgs rige kulturliv – og dermed motivation til at blive et par dage ekstra i et sommerhus eller på et hotel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Garn uden Grænser er imidlertid mere end den årlige festival. Allerede den 2. november er der et medlemsarrangement, som trods navnet er åbent for alle. Det foregår på Sønderborg Statsskole kl. 14-17, hvor væver og tekstildesigner Astrid Skibsted fortæller om og demonstrerer vikleprøver og dermed evnen til at arbejde med egne kompositioner.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...