Gastromagasinet Falstaff giver Syttende den højeste anerkendelse

Hotel Alsik. Arkivfoto: Ole Kæhler

Hotel Alsik. Arkivfoto: Ole Kæhler

16. juli 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Vi er glade, stolte og beærede over, at et af Tysklands største gastromagasiner, Falstaff, har anerkendt Syttende som blot én af 14 restauranter i Danmark med den højeste anerkendelse – fire gafler og 96 point.

Den præstation er en hyldest til vores dedikerede og talentfulde kollegaer, som hver dag arbejder utrætteligt for at levere uforglemmelige oplevelser til vores gæster, skriver Hotel Alsik på Facebook.

”Vi sætter pris på de gode egnsretter – dem som vores mor og mormor lavede – og dem løfter vi”, har Peter Rødsgaard, som er chef for Restaurant Syttende, tidligere fortalt SønderborgNYT

Artiklen fortsætter under annoncen

“På en måde er vi med til at holde de stolte sønderjyske madtraditioner i hævd og vi giver retterne et løft, så vores gæster får en rigtig god smagoplevelse”, sagde Peter Rødsgaard.

“Når vi siger lokalt og eksklusivt, så kan det være den bedste gulerod eller de allerbedste alsiske kiwier, som bare smager godt. Det handler også om den gode historie om den lokale leverandør”sagde han og Jesper Koch tilføjede:

“I Sønderjylland har vi mange stolte madtraditioner, vi har vand, marker, enge og skove. Vi har adgang til mange forskellige gode, lokale råvarer, vi har gode slagtere og andre gode leverandører. Og ved at tage afsæt i de gode, lokale råvarer og de sønderjyske madtraditioner, så kan vi byde vores gæster på madoplevelser, som de ikke er vant til”, sagde Jesper Koch til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Restaurant Syttende er blevet anerkendt med flere priser – og i september 2021 fik restauranten en Michelinstjerne, som den stadig har.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...