Gaveregn: Anna Høegh Larsen var Universe-gæst nummer 2.000.000

Torben Kylling Petersen og Anna Høegh Larsen. Pressefoto
Torben Kylling Petersen og Anna Høegh Larsen. Pressefoto
12. juni 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Universe rundede lørdag to millioner gæster og den 8-årige Anna Høegh Larsen og hendes bedsteforældre, ankom lørdag formiddag til Universe og gik intetanende mod parkens indgang. Da Anna Høegh Larsen scannede sin billet, var hun parkens gæst nummer to millioner og blev fejret med overraskende musik fra Broager Frivillige Brandværnsorkester, gaver og gratis adgang til parken resten af livet.

”Jeg fik et kæmpe chok og troede ikke, at det var mig, det handlede om. Jeg er vildt heldig og glæder mig til at fortælle mine klassekammerater det hele på mandag i skolen”, siger Anna Høegh Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gaver som ‘Gratis adgang til Universe resten er livet’ og pakker fra Shop Universe er store og overvældende gaver for en 8-årig pige, der egentlig bare ville ind i parken og opleve en masse. Anna Høegh Larsen vil få et sæsonkort udleveret hvert år fra nu og resten af sit liv og det kunne få smilet frem på gæst nummer to millioner, på en helt almindelig lørdag i den naturvidenskabelige oplevelses park på Nordals.

”Universe er skabt for at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri, så det er naturligvis en kæmpestor milepæl for os, at vi nu har begejstret to millioner gæster, siden vi åbnede parken i 2005.”, siger adm. direktør Torben Kylling Petersen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Med alt den udvikling der sker omkring os – med nyt ferieresort på Nordals og den positive udvikling af turismen i hele Sønderborgområdet – så går det allerede med hastige skridt mod den tredje million”.

8. maj 2024 Erhverv, Nordborg

Vindmølleparken i Lillebælt er et skridt tættere på

8. maj 2024 Erhverv

Projektet for Lillebælt Syd Vindmøllepark omfatter landanlæg i form af tre stationer og nedgravede kabler, der skal sikre tilslutning af VE-strøm til det overordnede elnet. Projektet har krævet, at der for hver af de tre stationer blev lavet et plangrundlag bestående af lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering af planerne. De tre stationer har således kørt i […]

Læs mere...