Genåbning: Fra 6. april bliver det muligt at gå til frisøren

23. marts 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Et flertal i Folketinget har mandag aften præsenteret en aftale om, hvordan genåbningen af samfundet kommer til at se ud på langt sigt.

Partierne har aftalt, at målet med genåbningen skal være, at samfundet med få undtagelser er åbent, når alle over 50 år er blevet tilbudt en vaccine.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det oplyser DR.

På den korte bane kommer alle børn og unge tilbage i skole og på uddannelser i et eller andet omfang efter påske.

Eleverne i 5.-8. klasse vil kunne vende tilbage til skolen med fremmøde halvdelen af tiden – altså hver anden uge. Det samme gælder for elever på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også liberale erhverv som frisører og massører kan åbne efter påske, den 6. april.

Der indføres et coronapas, som bliver adgangsbillet til eksempelvis en klipning hos frisøren. Med coronapasset skal man kunne bevise, at man enten er vaccineret, har en negativ coronatest eller tidligere har været smittet for at få lov at få ordnet håret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kommer i første omgang til at foregå i appen “MinSundhed”.

13. april

Partierne er enige om, at almindelig handel i indkøbscentre, stormagasiner, arkader med et areal på 15.000 kvadratmeter eller derunder kan genåbne 13. april 2021.

Indkøbscentre, stormagasiner og arkader i kommuner med særlig høj incidenstal er undtaget. Deres eventuelle genåbning vil blive vurderet af Epidemikommissionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

21. april

De store indkøbscentre og stormagasiner på over 15.000 kvadratmeter for almindelig handel kan åbne.

Desuden åbnes – med coronapas – udendørsservering på restauranter og cafeer, museer, kunsthaller samt biblioteker.

Uden coronapas åbnes for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år.

Hvilke konkrete sportsgrene, der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag, der skal tages, forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

6. maj

Med coronapas åbnes 6.maj for indendørs servering på restauranter og cafeer, konferencer, spillesteder, teatre, og biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter.

Desuden åbnes med coronapas for indendørs idræt for voksne over 18 år.

Hvilke konkrete sportsgrene, der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag, der skal tages, forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.

21. maj

I sidste omgang åbnes med coronapas resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i forrige faser.

Desuden åbnes indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoo, legelande, daghøjskoler og aftenskoler.

23. april 2024 Kultur, Sydals

Kegnæs er klar til den femte musikfestival

23. april 2024 Kultur

Lørdag den 11. maj fra klokken 11:30 til 19 holdes for femte gang musikfestival på Kegnæs med livemusik, hoppebog, slush ice, kage buffet og meget mere. Formen er en stor havefest med god musik, hvor alle der har lyst til sommerstemning, sjov og musikalske oplevelser er velkomne. Sidste gang deltog 500 gæster, og der forventes […]

Læs mere...