Genforeningen: Der er plads til mange flere i Mølleparken på søndag

8. juni 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På søndag fejres genforeningen i Sønderborg og fejringen finder blandt andet sted i Mølleparken klokken 13-15  liveoptrædender med blandt andre Sigurd Barrett, Rikke Thomsen og Dansk Musikerforbunds jubilæumsorkester.

Man kan også opleve Podcastperformere fra Politikens, Historie & Kongerækken, og så vises ceremonien i Kongeskansen på storskærm.

“Der er i alt 1000 pladser til den oplevelse – og de 350 er solgt”, siger Jes Johannsen fra Kultur i Syd til SønderborgNYT.

Sikrer man sig en af de 750 billetter til Mølleparken kl. 16-18 vil man,ud over livetransmission fra hovedprogrammet i Alsion, få livemusik af Dansk Musikforbunds jubilæumsorkester. I hovedprogrammet kan man blandt andre se og høre Sønderjysk Pigekor, strygekvartet fra Sønderjyllands Symfoniorkester, Flemming Møldrup og Tom Buk Swienty.

Artiklen fortsætter under annoncen

Talerne fra Alsion, hvor Dronning Margrethe er gæst, er statsminister Mette Frederiksen og den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier, vises også på storskærmen i Mølleparken.

“Til storskærm-streamingen af aftenens koncert i Alsion med Jacob Dinesen, er der lige nu 650 ledige pladser i Mølleparken”, siger Jes Johannsen.

Der kan hentes gratis billetter på billetsalg.dk

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...