Genforeningsbussen ruller afsted

25. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Med Genforeningsbussen 2020 tager formidlere fra Museum Sønderjylland og Den Slesvigske Samling rundt i hele landet med fokus på fire forløb til udskolinger og gymnasiale uddannelser om Genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark i 1920.

Klasserne har inden Genforeningsbussen ankomst arbejdet med forskellige tekster, analyser og materialer ud fra det forhåndsvalgte forløb. Det er blandt andet matematiske udregninger, billedanalyser og spørgeteknikker.

Nåpr Genforeningsbussen kommer, skal eleverne tage alt deres forhåndsarbejde og omdanne det til digitale produkter som for eksempel en strofe, plakat, grænseforudsigelse og interview med personer fra både det danske mindretal og tyske.

Artiklen fortsætter under annoncen

Genforeningsbussen 2020 er en festlig, tværfaglig og tankevækkende markering af den mest vidtrækkende enkeltbegivenhed i Danmark i det 20. århundrede – og et afsæt til at reflektere over Europas nuværende udfordringer, konflikter og muligheder for fredelig sameksistens og demokrati, skriver Museum Sønderjylland.

Genforeningsbussen 2020 er udnævnt til at være et af jubilæets fyrtårnsprojekter.

Du kan læse nærmere om bussen og de enkelte forløb her

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved skolebesøg er bussen lukket for offentligheden.

Ønsker man at opleve Genforeningsbussen, kan interesserede komme forbi, når bussen stopper ved folkefester – se turnéplanen på www.msj.dk

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...