Gigtsanatoriet i Gråsten sat til salg

1. oktober 2018 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Gigtsanatoriet i Gråsten udbydes i dag til salg af statens ejendomsselskab, Freja. Freja er sat i verden for at sælge statslige ejendomme videre med størst mulig avance.

Når et sygehus kommer ind i Frejas portefølje, bliver bygningerne screenet i forhold til deres tilstand, funktionalitet og mulighed for at skabe nye funktioner og udover bygningerne spiller de lokale forhold og geografien også en stor rolle for, hvad der kan bygges og sådan er det også med Gigtsanatoriet i Gråsten:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Gigtsanatoriet i Gråsten vil være virkelig velegnet til hotel eller kursuscenter. Ejendommen er oprindeligt opført i slutningen af 1800-tallet som et kurhotel for det bedre borgerskab. I dag er ejendommen ombygget til sygehus med egen svømmehal”, fortæller projektleder i Freja Klaus Thiberg på Frejas hjemmeside og fortsætter:

”Gigtsanatoriet ligger ufatteligt smukt med enestående udsigt ud over vandet. Der er kun godt 20 kilometer til Sønderborg Lufthavn og til den dansk-tyske grænse og det ville være oplagt at udnytte den flotte beliggenhed og exceptionelle infrastruktur til et moderne kurhotel eller måske kursusfaciliteter”, siger projektleder i Freja, Klaus Thiberg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skulle du være interesseret i at købe Gigtsanatoriet i Gråsten, kan du læse mere om ejendomme hér.