Glæde, grin og jazztoner med Blå Mandag Jazzband

Kom og nyd sprudlende New Orleans- og Dixielandjazz. Pressefoto

Kom og nyd sprudlende New Orleans- og Dixielandjazz. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Der er garanti for glæde, grin og livsbekræftende musikalske oplevelser, når Blå Mandag Jazzband gæster Hotel Sønderborg Strand søndag den 30. marts 2025. New Orleans Jazz Sønderborg inviterer til frokostjazz fra klokken 12:00 til 15:30, hvor publikum kan nyde sprudlende Dixieland-jazz.

Blå Mandag Jazzband har spillet sammen i 40 år og er kendt for at levere en koncertoplevelse fyldt med smittende livsglæde og god energi. Deres musikalske univers kredser om klassisk ‘træskojazz’, hvor den kendte melodi ‘Sommersolen skinner’ lyser op som et af de faste indslag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er vigtigt for os, at vores optræden fremkalder glæde og smil, og det hænder også, at man får sig et godt grin! Alt dette samtidig med, at vi leverer flot New Orleans- og Dixielandjazz, indpakket i lækre arrangementer og krydret med en af de flotteste sangstemmer. Repertoiret er efter 40 år så righoldigt, at vi aldrig løber tør for numre,” oplyser bandet om deres optræden, i en pressemeddelelse fra Sønderborg Jazz Club.

Blå Mandag Jazzband har gennem årene optrådt for mange danske jazzklubber og festivaler samt i Sverige, Norge, England, Irland og Tyskland, hvor de oftest bliver bedt om at vende tilbage. Koncerten i Sønderborg er bandets anden optræden for det lokale jazzpublikum. Koncerten er åben for både gæster og medlemmer, og billetten inkluderer to stykker smørrebrød. Billetter kan købes på New Orleans Jazz’ hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...