Glansager Genbrugsplads genåbner for erhvervsdrivende – men ikke for private

15. marts 2020 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Lørdag aften valgte Sønderborg Forsyning med øjeblikkelig virkning at lukke for brugen af Adgang365. Det skete efter en til tider kaotisk dag, hvor lange køer skabte flere potentielt farlige situationer.

”Særligt på Glansager Genbrugsplads var situationen i lørdags flere gange både sikkerhedsmæssigt og trafikalt udfordret. Vi har et stort ansvar for de kunder, der besøger genbrugspladsen, men også overfor vores egne medarbejdere. Derfor valgte vi at trække i nødbremsen og lukke for Adgang365 med øjeblikkelig virkning, så vi undgik lignende situationer i dag søndag”, fortæller direktør ved Sønderborg Forsyning, Hans Erik Kristoffersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Glansager Genbrugsplads genåbner allerede mandag morgen for erhvervsdrivende og alle virksomheder med CVR-nummer vil på hverdage have adgang fra kl. 7.00 til 17.00, og det gælder vel at mærke alle virksomheder – ikke kun virksomheder, der er tilmeldt Adgang365.

Når man ankommer til Glansager Genbrugsplads skal man ringe til en vagt på pladsen, der herefter manuelt kan åbne porten. Det er en helt lavpraktisk nødløsning, der lige nu vil kunne afhjælpe problemerne for virksomhederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Glansager Genbrugsplads er fortsat lukket for private

”Med 15.000 tilmeldte til Adgang365 kan vi ikke manuelt åbne dørene for dem alle. Vi arbejder på en løsning, hvor vi kan skabe bedre rammer under mere kontrollerede forhold. Indtil den er på plads, håber vi, at vores kunder vil udvise forståelse og tålmodighed” siger Hans Erik Kristoffersen til SønderborgNYT.

Sønderborg Forsyning har flere løsninger på tegnebrættet, så også private kan komme ind på Glansager Genbrugsplads:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har fået rigtigt mange gode input fra kunderne på de sociale medier, f.eks. at indføre begrænsning på antallet af biler på pladsen eller at lukke pladserne i udvalgte tidsrum, hvor medarbejderne kan rydde op. Men det er desværre ikke et set-up, vi kan stable på benene fra den ene dag til den anden. Sikkerheden skal være på plads, og selvom vi er her for kunderne, er vi i den nuværende situation nødt til at sætte sikkerhed og sundhed før service”, siger Hans Erik Kristoffersen, der godt kan forstå kundernes reaktion:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er i fri luft, og man kan i princippet køre ind og ud igen uden at komme i direkte kontakt med andre. Det var bare ikke det, vi oplevede på Glansager i lørdags”, fortæller Hans Erik Kristoffersen og uddyber:

”Vi var nødt til at indkalde yderligere personale, og der var rigtigt mange spørgsmål fra kunder om sortering. Derfor var det ikke muligt at leve op til hensigten og undgå direkte kontakt mellem kunder og medarbejdere”.

Renovationsordningen fortsætter

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Forsyning er kede af, at der har været en udbredt misforståelse på de sociale medier om, at lukningen af Adgang365 har betydning for renovationsordningen med indsamling af genbrugsmaterialer og restaffald.

”Jeg vil gerne understrege, at både genbrugsbeholdere og beholdere til restaffald bliver tømt som normalt. Den del af vores forretning har intet med driften af genbrugspladserne eller Adgang365 at gøre”, siger Hans Erik Kristoffersen.

FAKTA: Glansager Genbrugsplads åbner for erhvervsdrivende

Alle virksomheder med CVR-nummer vil få adgang– det er ikke nødvendigt at være tilmeldt Adgang365.

Kun Glansager Genbrugsplads vil være åben, de øvrige genbrugspladser er fortsat lukkede.

Glansager Genbrugsplads vil være åben for erhvervsdrivende fra mandag morgen kl. 7.00 til 17.00 og herefter på hverdagen i samme tidsrum.

Virksomhederne kan få adgang ved at kontakte vagten telefonisk på et telefonnummer, hvorefter porten vil blive åbnet manuelt.

Private vil ikke få adgang.

Sønderborg Forsyning vil løbende opdatere information på deres hjemmeside og deres Facebookside.

INFORMATION OM CORONAVIRUS/COVID-19:

Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk

Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33

Følg udviklingen i Sønderborg-området på
SønderborgNYTs Corona-kategori

Lad os stå sammen – hold afstand!

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...