Godkendt lokalplan for sommerhusområde i Mommark erklæret ugyldig af Planklagenævnet

11. april 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Lokalplanen og et kommuneplantillæg for sommerhusområdet Fiskerløkken i Mommark blev vedtaget af Byrådet i marts, men nu skal sagen behandles igen, fordi Planklagenævnet har hjemvist miljøscreeningsafgørelsen og derved ugyldiggjort kommuneplantillægget og lokalplanen. Begrundelsen er, at der i miljøscreeningen er skrevet, at der ikke er §3-beskyttet natur i området. Det er en fejl.

Tim Hansen, fungerende direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed beklager, at Sønderborg Kommune ikke har fået opdateret miljøscreeningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er en procesfejl, vores fokus har været på at opdatere lokalplanen i forhold til de mange forslag og henvendelser, der er kommet, og her er §3 beskyttet natur i området også skrevet ind. Det har vi så desværre ikke fået ført over i miljøscreeningen, og derfor hjemviser Planklagenævnet sagen til os igen”, siger han i en pressemeddelelse.

Sagen om sommerhusområdet Fiskerløkken ved Mommark handler om, at en virksomhed har opført 15 større sommerhuse på Fiskerløkken i Mommark og ønsker at opføre yderligere otte sommerhuse. Den oprindelige lokalplan gav mulighed for at opføre 55 mindre sommerhuse i området, og en grundejerforening i det tilstødende sommerhusområde indgav derfor en klage til Planklagenævnet over projektet.

Artiklen fortsætter under annoncen

I maj 2021 gav Planklagenævnet grundejerforeningen ret i, at principperne i den oprindelige lokalplan ikke var fulgt, og dermed blev kommunens afgørelse ophævet. Derfor satte Sønderborg Kommune gang i en proces for at lovliggøre de opførte sommerhuse.

Planklagenævnet hæfter sig også ved, at miljøscreeningen trafikmæssigt har taget afsæt i gennemsnitligt 16 sengepladser pr. sommerhus, når der på virksomhedens hjemmeside vises et højere tal, der giver et gennemsnit på 21-22 sengepladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er gået efter det tal, der i sin tid er taget fra deres byggeansøgninger. Men når Planklagenævnet lægger vægt på et andet tal, så tager vi det til efterretning og tager det med i en fornyet miljøscreening. Og så får vi både kommuneplantillæg, lokalplan og miljøscreening politisk behandlet så hurtigt som muligt, så det kan komme i en ny høring på otte uger”, siger Sille Marcussen Dall, der er chef for plan og myndighed.

For at få formalia i orden skal der godkendes et nyt kommuneplantillæg, en ny miljøscreening og en ny lokalplan, som betyder ny politisk behandling i maj. Derefter sendes materialet i høring, som efterfølgende skal behandles politisk.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...