Godt 1000 færre ledige

17. december 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det er gået ret godt for Jobcentret med at få folk i arbejde eller uddannelse i år. En opgørelse fra Jobcenteret viser, at der den 4. januar 2021 var i alt 10.197 på offentlige ydelser, og det tal er den 15. december 2021 på 9.128, som dermed giver et fald på 1.069 personer.

Langt størstedelen af dem der har fået arbejde eller er kommet i uddannelse, er ledige på arbejdsløshedsdagpenge, men der er også fald i gruppen af personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den gode udvikling glæder formanden for Arbejdsmarked- og Integrationsudvalget, Jan Prokopek Jensen.

”Vi er selvfølgelig begunstiget af, at der har været god gang i beskæftigelsen generelt i år. Men jeg er også meget tilfreds med, at vi i kommunen gennem arbejdet med Sønderborg I Arbejde blev endnu bedre til at hjælpe ledige til job under coronakrisen. Det skyldes, at Jobcenteret ændrede fokus, og fordi vi har et tæt samarbejde med virksomheder, faglige organisationer og uddannelser i Sønderborg I Arbejde kunne vi tidligt reagere på coronakrisen. Jeg vil gerne sende en ros til medarbejderne og lederne i Jobcenteret for deres indsats og omstillingsparathed”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jobcenteret har lavet intensive forløb med blandt andet job- og uddannelsesklubber, hvor ledige deltager ugentligt. Her møder de ledige andre ledige, får hjælp til at lave et godt CV, øver jobsamtaler og får hjælp og inspiration til at kontakte en mulig ny arbejdsgiver. Derudover har brugen af jobmentorer og hjælp ved individuelle behov vist sig at have en meget gavnlig effekt.

”Samtidig har Jobcenteret haft succes med at være virksomhedernes foretrukne rekrutteringspartner – altså stedet som virksomhederne tager fat i først, hvis de har behov for flere medarbejdere. Her har jobcenteret målrettet sammen med virksomhederne fundet og fastholdt de rette medarbejdere. Det er en løsning, som gør det nemt og hurtigt for virksomhederne at finde deres næste medarbejder og det har også virket”, siger Niels Ole Bennedsen, næstformand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover har Jobcenteret et Rejsehold, som hjælper medarbejdere hos både private og offentlige virksomheder, der er potentielt truet af sygdom og langtidssygdom. Rejseholdet hjælper medarbejderne til at blive på arbejdspladsen og det gavner virksomheden, der undgår udgifter til sygedagpenge og vikarer samt tab af produktion.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...