Godt Nyt: Ingen fund af sprøjtegifte i drikkevand fra Sønderborg Forsyning

21. februar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Miljøstyrelsen har i en massescreening undersøgt grundvandet i 263 danske boringer. To af boringerne tilhører Sønderborg Forsyning, men her blev ikke fundet spor af de 415 forskellige sprøjtemidler, der var omfattet af undersøgelsen.

“Jeg er lettet over, at der ikke er fundet nogle af de 415 nye sprøjtemidler i vores to boringer, og at det også er et begrænset antal fund over grænseværdien på landsplan. Men vi vil kigge nærmere på resultaterne, og vi forventer, at vi i fremtiden skal teste for flere end de nuværende 44 sprøjtemidler i vores lovpligtige kontrolprogrammer”, siger projektleder Susanne Vesten fra Sønderborg Forsyning i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Miljøministeren har netop offentliggjort første delresultat af det massescreeningprogram, som løber de næste fire år. Indsatsen har til formål én gang for alle at analysere grundvandet for alle pesticider, der kunne tænkes at være udvasket. Årsagen er, at myndighederne de seneste år er blevet overrasket over fund, som man ikke regnede med ville være i grundvandet, og som man derfor ikke tidligere analyserede for. Nogle stoffer blev fundet ved en tilfældighed, det er den virkelighed, man nu gør op med.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi håber, at myndighederne med den store indsats får det fulde overblik over hvilke stoffer, der i er grundvandet, så vi sammen kan sikre vores drikkevand og dermed den høje tillid til drikkevandet. Det gør vi ved hele tiden at teste drikkevandet for relevante sprøjtemidler og ved at beskytte de arealer, hvor grundvandet dannes og indvindes”, siger Susanne Vesten.

Sønderborg Forsyning leverer drikkevand til Sønderborg, Augustenborg, Gråsten, Nordborg og Havnbjerg. De resterende områder i Sønderborg kommune får vand fra private vandværker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden Sønderborg Forsyning foretog den første test for sprøjtegifte tilbage i 1990-erne, har man ikke én eneste gang haft målinger over de tilladte grænseværdier.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...