Golf & Kvinder – et tilbud som mixer golf, sjov og hygge

Flere kvinder skal spille golf. Foto: Ole Kæhler
Flere kvinder skal spille golf. Foto: Ole Kæhler
17. april 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Golfklub åbner nu for et helt særligt tilbud til kvinder, der gerne vil med i et sjovt og afvekslende fællesskab, der handler om meget andet end golf alene.

Nu kan alle kvinder i området prøve golf på en sjov og uforpligtende måde.

Det skriver Sønderborg Golfklub i en pressemeddelelse.

Kvinder & Golf er et koncept, der i flere end 35 danske klubber har skabt stærke kvindenetværk og givet flere hundrede kvinder en ny passion i form af golfsporten.

”Vi vil rigtig gerne have flere kvindelige medlemmer, og Kvinder & Golf har vist, at der findes masser af kvinder som ikke anede, hvor glade de ville blive for at komme i en golfklub siger Inge og Lone, der bliver jeres kontakt personer i Sønderborg Golfklub.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvinder & Golf er et otte ugers forløb, hvor deltagerne udover at lære at spille golf også laver andre aktiviteter sammen. I Sønderborg Golfklub har vi blandt andet vinsmagning, besøg af en fysioterapeut, hygge med tapas og rose’ og en masse snak om alt mellem himmel og jord.

Man behøver ikke at kunne spille golf, have boldøje eller være konkurrencemenneske. Alle kan deltage, siger træner Troels Thybo i en pressemeddelelse.

De danske golfklubber har en markant overvægt af mandlige medlemmer.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er superærgerligt, når golf rummer en masse værdier for kvinder såvel som for mænd. Golf er en kombination af fællesskab, naturoplevelser, motion og morskab”, siger Lone, formand for dameklubben i Sønderborg Golfklub.

Prisen på 1299 kroner indeholder: Træning otte gange, vinsmagning, besøg af fysioterapeut, tapas og rosé, afslutningshygge, taske med indhold og en trøje med logo.

Kvinder & Golf starter den 2. maj kl. 17.00 og du kan se vores program på Sønderborg Golfklubs hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding: [email protected] eller til Susanne Pedersen 7447 3797.

1. maj 2024 REGIONALT, Samfund

Klokken 12 hyler sirenerne og det gør mobiltelefoner også

1. maj 2024 REGIONALT

Den første onsdag i maj tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet alle landets sirener og det er anden gang, at alarmen også bliver testet på nyere mobiltelefoner. Det sker klokken 12.00, når sirenerne lyder med ‘Fare-signalet’, som er en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Tonen stiger hurtigt og falder langsomt, og der […]

Læs mere...