Gospelfællesskabet er klar til en ny sæson

Privat foto

Privat foto

2. august 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Gospelfællesskabet består af fire gospelkor, så leder du efter et godt sangfællesskab – med glæde, nye venskaber og gode oplevelser, så er der et kor til dig i Gospelfællesskabet. Samtidig har mange undersøgelser vist at det er godt for både den mentale og den fysiske sundhed at synge, så det er bare om at komme afsted, skriver Gospelfællesskabet i en pressemeddelelse

Der er et kor for alle aldre – og der er også et kor for alle ambitioner. Der er plads til flere sangere i alle korene – og fælleskabet håber flere kunne have lyst til at prøve kræfter med gospel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gospel4Ever er et formiddagskor, der øver onsdag formiddag fra kl. 10 – 12.

”Her er fællesskabet i højsædet. Vi synger sammen, griner sammen og spiser vores madpakke sammen inden vi går hjem. Her kan du være med uanset det niveau, du måtte være på”, siger Gospelfællesskabets leder, May Jeznach Madsen.

New Gospel Generation er det ’nye’ børne- og ungdomskor.

”Vi har slået Gospel4Kids og Gospel4Teens sammen til et stort kor. Der er fire voksne der hjælper til omkring korprøven – så der bliver udfordringer for alle aldre og niveauer. Koret er for sangere fra 0. klasse – 9. klasse.  Koret øver onsdag fra 16.00 – 17.30”, siger korlederen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hearts of Gospel er det ældste og største gospelkor. De holder hvert år en forårskoncert og en julekoncert, ligesom de optræder til forskellige arrangementer i Gospelfællesskabet. De øver onsdag fra 19 – 21. Der er ingen optagelsesprøve.

”New Hope Gospel Choir er vores eneste kor med optagelsesprøve. Koret består af maksimalt 35 sangere og har allerede 4 koncerter i kalenderen henover efteråret. I koret her forventes der et stort fremmøde, og at man møder forberedt til koraftenerne. Koret øver torsdage fra kl. 19 – 21.30”, siger May Jeznach Madsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gospelfællesskabet er – udover at planlægge sæsonstarten – også i gang med at planlægge Kulturnatten, hvor korene er på havnekajen. Planlægningen på den store gospelfestival fra den 29. september – 1. oktober med undervisere fra udlandet og sangere fra hele landet, er også godt i gang.

Vil du vide mere så kontakt leder af Gospelfællesskabet Sønderborg May Jeznach Madsen på [email protected] – eller på 61 18 83 23.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...