Gråsten Æblefestival inviterede frivillige til hyggeaften

19. august 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag aften var der samlet en del af de frivillige, som plejer at hjælpe til, når der er Gråsten Æblefestival. De mødtes i Marina Fiskenæs, hvor den sønderjyske duo, ‘Jens å Bent a æ bahn’ sang på sønderjysk og spillede til.

“Nu har I fået sønderjyske sange, kaffe, boller, lagkage og en pilsner eller en sodavand, så vi regner med Jer igen næste år”, sagde Kaj Nielsen fra styregruppen bag Gråsten Æblefestival.

Corona-aflysning

På et styregruppemøde tidligere på året blev det besluttet af aflyse dette års udgave af Gråsten Æblefestival, som skulle starte den 2. oktober.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kan ganske enkelt ikke forsvare at samle flere tusinde mennesker på et forholdsvis lille område på havnen i Gråsten”, siger Kaj Nielsen fra styregruppen.

Gråsten Æblefestival er en mangfoldig begivenhed, hvor alting drejer sig om at fejre Gråstens eget æble, Gråstenæblet og styregruppen håber, at frivillige, sponsorer og køberne af boder er klar næste år, når der er Gråsten Æblefestival i weekenden fra fredag den 1. oktober.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...