Gråsten Bibliotek: Hør om Frits Clausen – lægen der blev leder i DNSAP

12. januar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Frits Clausen, der havde sit korte liv fra 1893 til 1947 er en interessant skikkelse i Danmarks politiske historie.

Clausen havde lægepraksis i Bovrup, ikke langt fra Gråsten, og i starten af 1930erne meldte han sig ind i DNSAP, som han blev leder af få år senere i 1933.

Allerede i sin egen samtid havde Clausen et blakket ry, og i dag opfatter de fleste ham stadig som en latterlig person, der var fordrukken, dårlig begavet og uduelig som partifører, skriver Gråsten Bibliotek i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efterhånden som arkiverne er blevet åbnet, har nyere historieforskning dog til en vis grad nuanceret synet på Frits Clausen.

Mange myter er blevet afkræftet, og blandt andet hans evige strid med SS og Werner Best er ikke kendt i den store offentlighed.

Foredragsholderen er Andreas C. Johannsen, der er forhenværende overlæge ved Sønderborg Sygehus og medstifter af Sygehusmuseet i Sønderborg, hvor han var formand i 20 år.

I 2016 udgav han bogen ”Danske læger under nazismen” om læger, der tjente nazisterne hjemme og i udlandet, og Johannsen fik som den første nogensinde adgang til Lægeforeningens udrensningsarkiv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vær med, når han kaster nyt lys over politikeren, lægen og mennesket Frits Clausen på biblioteket i Gråsten mandag den 22. januar kl. 16.30.

Der er fri entré

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...