Gråsten: Det Gamle Rådhus bliver fredag rammen om 29 vielser

Arkivfoto

Arkivfoto

2. januar 2017 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Paletten af muligheder, når man ønsker at blive viet i Sønderborg Kommune, udvides her i det nye år med Det Gamle Rådhus i Gråsten. Der lægges ud på fredag og derefter foregår de udenlandske vielser om fredagen på skift i Nordborg og Gråsten.

Fredag er forbeholdt udenlandske par, som ønsker at blive viet i Sønderborg, og disse vielser er hidtil foregået på Nørherredhus. Aftalen med dem udløber til oktober, men det er meningen, at aftalen forlænges. Samtidig åbnes der nu for vielser i Gråsten, idet der er lavet en aftale med Det Gamle Rådhus, som stiller lokaler til rådighed, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hos os bliver parrene viet i den tidligere byrådssal, som vi indretter til formålet”, siger Thorn Jensen fra Det Gamle Rådhus i Gråsten.

Han fortæller, at han for flere måneder siden så en tv-udsendelse om en bryllupsarrangør på Ærø, der tilbyder udenlandske par forskellige bryllupspakker, der kan være med fotografering, hestekørsel, blomsterlevering alt muligt.

“Hendes idé gavner jo rigtigt mange forretninger og jeg tænkte, at vi sagtens kan gøre et samme i Gråsten”, siger Thorben Jensen til SønderborgNYT. Herefter kontaktede han kommunen, der straks var med på ideen om, at de udenlandske par skal have et tilbud om at blive viet i slotsbyen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og tilbuddet ser umiddelbart ud til at være en succes. Der er fuldt hus på fredag, hvor det for første gang er muligt at blive viet i Det Gamle Rådhus: Hele 29 par vies.

 

 

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...